I nærkontakt med delfiner ved Monky Mia

søndag den 14. december 2008

Vi sir tak til Byron Bay.. og HELLOOO til Brisbane!

Åååh.. Er det virkelig en måned siden jeg skrev her på bloggen sidst? Jeg skal da hilse og sige at tiden flyver afsted.. Nå, men det er vel bare at komme igang så.

JA! VI SPISTE NORSK MYSEOST I BYRON.. De norske jenter og jeg blev ellevilde da vi fandt den lækre brune ost på hylderne, direkte importeret fra skandinavien :)







Måneden i Byron Bay kan på mange måder beskrives som dybt nuanceret. Der var tider hvor vi NÆSTEN kedede os, tider hvor vi elskede det faktum at ha stranden som nabo, for hvor FIK vi dog virkelig svømmet meget, ja, faktisk næsten hver dag. Enten var det en morgendukkert eller en frisk nat-dukkert (dog aldrig alene, vi var altid mange), eller osse var det lange, dovne eftermiddage i solen med to-tre lange svømmeture. Det var virkelig skønt. Der var tider i begyndelsen hvor vi troede vi ville finde arbejde for en måned.. Optimismen fortog sig dog hurtigt, da det gik op for os at det var lettere sagt end gjort. Vi arbejdede dog i rundt regnet attenogethalvt minut som promotionspiger for et diskotek, men nægtede faktisk at fortsætte arbejdet, da det gik op for os hvor GENNEMsuper LATTERLIGT det var at dele flyers ud til folk, der ikke gad ha dem. Direkte dumt. Fra den dag af tog vi dog imod alle flyers der blev rakt imod os med smil og mangen tak.. bare for at være venlige mod de stakkels promotere. Der var tider hvor det regnede og tordnede og lynede hele dage og nætter og hvor vi lå inde og så Friends hele dagen med de andre i lejligheden. Det var hyggeligt :) Der var dage hvor vi var ved at gå ud af vores gode skind af spat og fnidder over dem vi boede sammen med. Så var der osse de dage hvor vi havde en masse at gøre med politiet... Det er sådan set et helt kapitel for sig selv, så det kommer nu :)





Det var en mørk og stormfuld nat.. Heh. Ej, det var nat og Katrine og jeg var på vej hjem fra byen. Lasse lå allerede hjemme og sov, og de andre var stadig i byen. ANYWAYS, vi gik hjemad. Da vi stod foran vores hoveddør tændte lyset udenfor automatisk, hvilket jo var dejligt.. Jeg satte nøglen i døren, og idet jeg drejer nøglen sætter Katrine, som står lige bag mig, i et VOLDSOMT og MEGET højt skrig, hvilket resulterer i en kædereaktion af adskillige høje og faktisk bange pigeskrig fra os begge, fra mig dog uden at jeg ved hvad der sker bag mig.. Min første tanke er at et eller andet dyr har skræmt hende, og eftersom hun skræmmer mig med sit skrig så.. ja, så er det svært ikke at blive ved med at skrige, så vi styrter begge febrilsk op af trappen, og ender oppe i sofaen, hvor jeg begynder at grine, mens jeg prøver at få spurgt hende hvad der skete.. Katrine smågriner og hiver efter vejret, men på en lidt anderledes måde. Det viser sig at der simpelthen kom en NØGEN mand løbende med en t-shirt trukket over sit hoved, som så hurtigt tog fat om livet på hende, stønnede ind i hendes ene øre mens han stødte sit underliv mod hende.. og så var han væk igen, i samme sekund vi begge begyndte at skrige.
FØJ, HVOR ULÆKKERT ER DET IKKE!? Folk er SYGE i hovederne!
Efter at vi havde fået pusten igen blev vi begge ret bange, for han ku jo stadig være der ude og ham Lasse der.. nja, han gjorde ligesom ikke rigtig så meget for at hjælpe os eller noget. Vi fik nosset os sammen til at gå ned til døren og glo ud igen, og derude kom vores nabo så til syne... HAN er osse et helt kapitel for sig selv. Jeg ku skrive døre op og stolper ned (eller hvad nu man sir) om hvor dybt MÆRKELIG han var.. Det er basically en virkelig lang historie om hvorFOR vi tror det, men vi er RET sikre på at det var ham der var flasheren slash blotteren slash klam nøgen mand som rørte og stønnede på Katrine... Og ham boede vi ovenpå en hel måned!


Af mærkelige ting om ham kan nævnes at han sov om dagen og var vågen om natten, idet han efter sigende (citat ham selv) havde en chip indopereret i sin hjerne, således at han kun kunne sove om natten. Aha. Desuden var han.. altså, han var bare for sær. Han stod altid parat til at glo på os ud af hans patienner når vi forlod lejligheden og han havde altid en eller anden syg eller underlig kommentar at gi os med på vejen. FREAK AF FØRSTE RANG! Nåmen, hvad der ellers skete den nat, da blotteren valgte at være klam, var at vi nærmest løb ned i byen for at finde de andre piger, som begge gik alene rundt, mens jeg ringede til politiet. Det endte med at vi blev samlet op af politiet, som så kørte os hjem igen og vi afgav forklaring på hvad der var sket og de fik osse en lille samtale med vores underbo. Pigerne kom hjem i god behold og det skete aldrig igen. Men ham naboen/underboen der.... Han var virkelig en tand for underlig.
Dette er nok den væmmeligste oplevelse vi har haft.. og osse en af de eneste. En anden var da vi var i Los Anderledes, på vej i bus ud til Venice Beach en sen aften... Da var Katrine og jeg stadig naive, unge backpackere (det føles som årtier siden vi startede vores rejse) og vi havde svært ved bare at ignorere når suspekte typer snakkede til os. Det samme havde vi det med denne tydeligt mindre kloge fede mandsling som begyndte at snakke til os.. Og han blev ved. Da vi så stod af bussen stod han osse af.. Før jeg vidste af det gik han helt tæt på mig, sagde at han godt kunne li mig og tog om min nakke og pressede mit hoved op mod hans. Jeg fik heldigvis vristet mig fri og Katrine skubbede til ham og vi skyndte os derfra.. Han vendte bare om somom ingenting var sket og gik den modsatte retning.. Heldigvis! Det var en ret klam oplevelse :(

MEN, så har det vist osse kun været nærmest gode oplevelser. Vi havde en rigtig dejlig måned i Byron Bay og jeg savner det faktisk allerede, selvom det kun er knap to uger siden vi forlod det. Måske, hvem ved, tager vi en weekendtur derned igen.. Det er trods alt kun halvanden time i bil (hvilket foruroligende nok er 4 timer i en greyhoundbus... LANGSOM!!). Nu er vi så i Brisbane, hvor der ingen strand er og som i virkeligheden bare er en stor storby. Her bor over 1 million mennesker. Jeg savner lidt det der lille samfund hvor man hilser på folk på gaderne osv. Der var nu alligevel dejligt. MEN, nu sku der tænkes på den økonomiske situation og jeg har slet ikke LYST til at tænke på hvor meget minus jeg har på min danske konto.... Jeg har et godt bud, men jeg skal liiige ha nosset mig sammen til at spørge moderen.. Hun behøver ikke fortælle mig det før jeg spørger! Gys. Nå, men...

... Vi ankom til Brisbane søndag aften d. 30 november. Vi var ved at DØ under vægten fra vores ENORME backpacks. Pyhada. Vi mødte Lyndsey, en engelskspansk pige vi boede med på Cook-øerne, inde ved centraltogstationen, fik os en hurtig drink og en snak med en pige der måske ville kunne skaffe os arbejde i et call-centre og så tog vi toget mod Yeronga, ca. 20 min i tog fra centrum.. Her lå Lyndseys hus nemlig, hvor hun boede sammen med et HAV af mennesker; belgiere, hollændere, tyskere og en sjov blanding af andre specielle nationaliteter. Alle unge backpackere :D Og guess what, allerede efter to døgn i Brisbane, som blev brugt på intensiv jobhunting og uddeling af resumees, kom vi til interview på callcenteret. Vi blev ansat på stedet og sad to dage dvs 16 timer og lyttede til de andre snakke i telefon med kunderne. Og fra og med sidste torsdag fik vi vores egen computer og telefon og script og så kørte den ellers bare derud af...


Jeg har optaget et par MEGET spaendende og interessante videoer, som vil give jer en meget lille fornemmelse for hvad vi sidder og laver... Der var selvfølgelig ikke nogen der bed på eller gad tage telefonerne i en sådan grad at I får lov at opleve et salg.. Det må I prøve at forestille jer så.. :P EEEh.. Og indtil videre må I forestille jer det RIGTIGT meget... Uploader videoerne senere.. :)


Jeg kan da osse lige prøve at beskrive det med ord.. Ahøm. Rømme rømme mig. Vi er Smart Group som er ansat af Integral Energy, som er en retailer, hvilket er det samme som et billing company ( I må selv regne oversættelserne ud, for det er simpelthen for meget forlangt for mig - klokken er aften og jeg er træt og sidder på en dårlig luftmadras) :P Hvad vi sidder og prøver på hele dagen er at ringe ud til folk der er bosat i Queensland og overtale dem til at choose os som deres nye retailer, idet vi tilbyder dem en 4 % discount off top of every single electricity bill guaranteed for the next two years... Vi er nemlig bare et billing company, vi er ikke dem som supply’er the power, det er nemlig Energex, der gør det.. They own the lines and they read the meters. Forstår I det? Så det svære ved det her er at få folk til at ville lave den ændring at nogle andre skal til at sende dem deres regning i stedet for Origin eller AGL som er the main-retailers i Queensland. Oveni hatten skal vi prøve at få folk til at huske på en deregulation som skete sidste år, hvor de blev tildelt en retailer, hvor de praktisk talt intet valg havde. Det har de nu, så det er derfor vi prøver at få dem til at indgå en kontrakt med os. Vi konkurrerer med andre retailers som AGL og Origin, som osse prøver at lokke folk til at signe en kontrakt og få discount. Vi tilbyder osse folk et rewardscard som de kan spare penge med når de køber petrol, food og clothing, så BASICALLY er det her en winwinsituation... Så man kan egentlig ikke sige at vi sælger noget, vi prøver bare at få folk til at indgå en kontrakt.. Og SÅ mange mennesker er DYBT skeptiske omkring at indgå NOGET som helst med nogensomhelst over telefonen... Når vi snakker med dem og efter at vi har fyret hele smørren af, alt hvad vi kan komme på at sige af gode ting, og de så gerne vil ha den her discount, så skal de finde deres electricitybill og vi skal ha en masse detaljer som en såkaldt NMIcode, the supplyperiode, tallene under Usage kWh og the total Pay Amount of the bill... Så skal vi regne alle mulige ting ud på lommeregneren, som om vi var seje og revisoragtige 8-D

Det svære er osse at opretholde fokus for kundens vedkommende, så de ikke mister interessen på halvvejen og synes det er for besværligt, for i bund og grund ER 4 % ikke ret mange penge.. men det jo stadig penge OG raterne stiger og stiger hernede, så folk har BRUG for discount ;-)Efter at vi har fået alle oplysningerne kommer næste udfordring at få kunden igennem en recordingphase for at protecte dem fra fraud and misinformation, hvilket nogle gange er en BYLD... Her bliver de tit skeptiske igen, for efter at ha svaret YES til hundrede spørgsmål fra verdens kedeligste monotone mandsstemme skal de sige ”I Agree” til det allersidste spørgsmål, og her slår det simpelthen bare klik for nogen nogle gange....

Ja, det et vældigt spændende job.. :) Første dag solgte jeg til en kunde.. Anden dag til nul.. Tredje dag til fire.. Fjerde dag til nul.. og i dag solgte jeg til to :) Vi skulle helst sælge minimum fire pr dag, men eftersom vi er nye så gør det ikke rigtig noget.. og hvis vi intet sælger, så kommer vores supervisors over og hjælper os og gir os gode råd.. :) Der er flere som er VIRKELIG dygtige, som bare.. jamen, jeg VED fanme ikke hvad de siger, men de kan nok sælge 8-10 stykker på en dag.. Dem der kan det tjener BOKSEN på commision... Vi er fast timelønnede og får en god løn om vi så sælger noget eller ej, men hvis man er god til det kan man virkelig tjene mange penge.. Nogle tjener 2000-4000 danske kroner ekstra OM UGEN fordi de kan finde ud af det.. Det fede studiejob! En af drengene her på kontoret solgte 21 på EN dag i sidste uge.. Han er fuldstændig syg til det.. Han har rekorden indenfor smart group, som er et landsdækkende firma. Han har kun arbejdet med den her form for telemarketing i et par måneder. Jeg går ud fra nogle folk bare er naturtalenter.. :)

Det er en broget blanding af folk vi arbejder med.. Og selve vores arbejdsmiljø er megasjovt. Det er MEGET frit og åbent.. Vi hører altid høj musik, folk står og danser mens de snakker i tlf og vi spiller en masse med vores homemade elastikbold... De fleste af vores kollegaer er enten bøsser, lesbiske, freaks eller bare almindelige, måske relativt vilde unge mennesker.. Lad os bare sige det sån at det selvfølgelig godt KAN være kedeligt at sidde ved computer og med tlf hele dagen, MEN at det sjældent er det :) Dagen går selvfølgelig med opkald, men osse med at grine af folks mærkelige navne, peptalks fra vores osse meget suspekte supervisorer (den ene er en meget dedikeret bøsse, den anden en ligeså meget dedikeret he-she, hun hedder Minnie :)) og med alle mulige andre skøre ting SAMtidig med arbejdet... Hver dag, en time før vi får fri, blir lyset slukket og diskokuglen i loftet sørger for god stemning :D
Minnie og jeg... :o)

En anden lille sjov detalje er at HVER gang man har været så heldig at få en kontrakt ud af huset, så går man op og skriver sit salg op på en tavle ud for sit navn, ringer på en klokke og så blir man klappet og hujet af af samtlige fyrre mennesker.... Det er meget motiverende :D

Hvad mere er der sket? JOOOOOH, vi har fået et nyt sted at BO!! Hvilket vi er MEGET MEGET glade for.... Efter en uge i huset i Yeronga var vi begge to ved at blive dumme i nakken af at bo med så mange mennesker; intet plads i køleskabet, et usselt badeværelse, en virkelig dårlig luftmadras på gulvet, heeeeeede og tyve minutters gang til toget, tyve minutter I toget før vi var på arbejde... NU bor vi i airconditioneret (:P) lejlighed 10 minutters gang fra arbejdet, eget værelse med stor seng og store skabe og store SPEJLE, eget kæmpe badeværelse, og så dele vi stue og køkken og balkon med lejlighedens ejer :) Her er desuden internet og swimmingpool og et lille gym, hvilket jo er ren luksus :)
GLÆDE OVER NYT STED AT BO!!

Nu skal de næste par måneder bare bruges på at spare penge op og slappe af. Vi fik vores første paycheck for 30 timers arbejde i fredags... 479 $.. Dejligt! Jeg har det heeelt fint med kun at betale 9 % i skat.. :)
Julestemningen har det lidt
svært ved at finde vej til Australien. Her er så frygteligt, frygteligt varmt, at jeg TIT OG OFTE savner kulde, sjap, sne og lortevejret hjemme i Danmark. Det troede jeg aldrig ville ske... Jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at klage.

Nå, tror jeg vil smutte ud på balkonen og solbade lidt til lyden af The Killers og med en nye krimipapaerback, som jeg desværre tror ikke er fantastisk go.. Jeg gir den en chance.

Jeg håber I har det godt.. Jeg savner jer alle!

Kærligst Mai..