I nærkontakt med delfiner ved Monky Mia

søndag den 19. april 2009

Oejeblikke fra Thailand

Verdens dejligste strand... Haadrin, Koh Phangnan.



Med maling overALT...


.. og i det rigtige lys er det meget sjovere :)


Boern paa stranden paa Koh Phangnan.



Et styk snegl, om nogen lyster det?


En lagoon paa Koh Phangnan.

Kobraslanger. Hvis nogen skulle vaere i tvivl.



Dame fra een af tribe-landsbyerne oppe i bjergene i Nordthailand. Alle kvinder og boern foedt ved fuldmaane faar ringe om halsen, saa de faar en laaang hals. Damen her har tygget noget sort stads blandet med andet godt fra naturen (jeg smagte det.. it's a no go) for at goere taenderne (som rent faktisk er tilstede) staerkere.



Boern i Nordthailand.



Katrine og jeg ved det hvide tempel, oppe i bjergene i Nordthailand..







Paa baadtur ved Laos og Burma. Bemaerk at manden bagved os, som styrer baaden, har motorcykelhjelm paa :D





Paa besoeg i en Orkideefarm, Nordthailand.




The Golden Triangle med Lars og Kim..





ATV-ride i Nordthailand.. Det var sygt. Jeg var cirka en milimeter fra at skide en groen ilder, saa da det blev lidt for vildt for mig og jeg naesten havnede ude i groeften, hoppede jeg bagpaa Lars :)


Hver dag byder paa endnu en fantastisk solnedgang. Her Koh Phangnan.



Paa scootertur paa Koh Phangnan :)



Koh Tao. Suk.




Koh Phangnan.


Tempel i forbifarten, Koh Phangnan. Templerne i Thailand er alle smukke og nyrenoverede, mens andre bygninger aldrig blir renoveret.



Alt for nu, fine Danmark. Vi ses om lidt.
M.





lørdag den 18. april 2009

Forelsket i Thailand

Suk.



Med saltvandshaar og udtoerret hud sidder jeg en loerdag aften midt i april og gaber kaeberne af led. Som forventet er tiden floejet afsted, siden begyndelsen af vores asiatiske eventyr. Aah. Jeg er jo stadig ung som aldrig foer og grunden til min traethed er ganske simpel: massiv aktivitet! Vi er pt paa Koh Tao, den nordligste og mindste af oeerne i Thailandbugten, hvor vi tog vores PADI Open Water og hvor vi nu er ved at tage Advanced, saa vi ogsaa kan faa lov til alle de sjove ting :) Og lad mig bare lige slaa fast een gang for alle... Det er f a n t a s t i s k. Pyh, jeg faar det helt varmt ved tanken om hvor enestaaende og fin og dejlig en oplevelse det er at dykke!

Aah ja. Som naevnt er jeg traet og udmattet og vil bare gerne hjem i seng og flade ud under vores fan, inden jeg skal rives ud af min soevn i morgen tidlig kl halv syv til dykning, saa jeg opsummerer bare lidt meeeget hurtigt hvordan Thailand de sidste snart tre uger har vaeret..

Chiang Mai

Nordthailand. Sikkert et sted jeg ku forestille mig de fleste danske turister ikke tar hen, hvilken er en skam. Der er rigtig smukt og dejligt og der er mulighed for at opleve-opleve-opleve! Vi boede paa et dejligt guesthouse med det FLINKESTE personale vi til dato har moedt. Super opvartning, god alt for billig mad og fin placering helt naer den gamle bydel. Vi blev der en uge cirka, saa vidt jeg husker, og naaede at opleve alt fra vilde elefanter, slangeshow, tiger-petning, riverraftning, orangeplantagebesoeg, kaempe smukke templer til lady-boys-beskuning, thaiboksning, flodtur til Burma/Laos, damer og boern med ekstremt lange halse (hals.. halse.. hmm..).. og.. jeg er sikker paa der er mere, men det er lidt svaert at huske. Vi fodrede osse nogle vilde aber og puttede vores foedder i det varmeste vand fra varme kilder. Aaah. En lun aften paa gaden gav vi en elefant groentsagsstykker - den var vakker, men man fik bare saa ondt af den, den burde vaere sammen med en masse andre elefanter ude i den fri natur.. Det samme gaelder slangerne og tigerne.. Arme dyr :(

Koh Phangnan

Det vildeste feststed. FullMoonParty, unge mennesker i tusindvis, den dejligste strand jeg nogensinde har betraadt, musik dag og nat, og alt hvad hjertet ellers kunne begaere. Og naajo, her fik jeg lavet mine dreads :) Desuden tog vi paa scootertur med nogle drenger fra Perth.. Dejligt lige at snakke med australiere igen og DEJLIGT med vind i haaret.. 30-35 grader ER jo varmt som bekendt :)

Koh Tao

Afslappet og dejligt. Vi fuldfoerte vores PADI open water course med verdens BEDSTE instruktoer og en superfin og osse dygtig tysk divemaster :) Det var FEDT og det var endda saa fedt at vi nu er ved at tage Advanced. Open Water gav os nogle pooldyk for at laere adskillige skills (op- og neddrift, luftvejskontrol, udligning i oeerne og.. hundrede andre ting..) plus meeegamange film og timer i klassevaerelset, saa vi fik laert det hele. Saa samlede og skilte vi vores udstyr af - vest, dippidutter, iltflaske - hundrede gange og saa havde vi fire dyk. De to foerste dyk var lettere ubehagelige og jeg havde svaert ved at nyde det, fordi min oerer gjorde ondt. Men saa var det bare som om at det blev bedre og bedre, og jeg blev sikkert osse bedre til at udligne.. Saa fedt! Og nu kommer jeg NAESTEN lige saa hurtigt ned som Katrine, der ikke rigtig har noget problemer med det.. Saa idag startede vi vores Advanced.. Vi tog navigationdive, wreckdive og nightdive idag. Alle tre dyk heeelt vildt fine! Det er selvfoelgelig ikke laengere NAER saa WAUWagtigt som jeg syntes 3 og 4 dyk var, men det er stadig helt fantastisk :) Wreck-dykket var kun en seksaargammel katamaran og et par motorcykler, men stadig sjovt. Na-dykket var liiidt creepy, men heldigvis har jeg efterhaanden rimelig god kontrol over at holde neutral, vandret stilling, hvilket goer det meget naemmere og afslappende. Saa det var ret smukt at dykke ned, og saa komme op til overfladen fyrre minutter senere til klar stjernehimmel :)

I morgen skal vi paa deepdive, hvilket blir 30 meter ned.. 10 meter ned foeles som 5, saa jeg tror ikke foelesen af at vaere helt vildt langt nede kommer til at slaa igennem. Vi faar se. OG finalen blir photographerdive - det er FEDT! Glaaaeder mig til at forevige alle de fine koraller og smaa og kaempe fisk dernede.. Der er nogle syge nogle af slagsen.. :)

NU maa jeg hjem i seng inden jeg falder om.. De videre planer er INTENS afslapning paa Koh Phi Phi indtil vi flyver fra Krabi til Bangkok omkring d. 24.. Saa skal der shoppes inden turen gaar hjem til dejlige Danmark..

Vi ses inden laenge.

Jeres Mai.

fredag den 27. marts 2009

Farvel Australien..

... men vi ses jo nok igen!

Næsten to måneder ældre og en del oplevelser rigere sidder jeg nu her, en lørdag formiddag på min flade ved Karoline og Allan Werners computer i White Gum Valley i Fremantle (ved Perth), og prøver at reflektere lidt over min tid på den sydlige halvkugle. For your information kan jeg godt fortælle jer at det er underligt! Det' skidemærkeligt at forlade det, der alligevel på en eller anden måde har været ens hjem de sidste 6 måneder..

Hum. Nå, men jeg tror jeg vil begynde, hvor jeg slap, sidste gang jeg i al min harme og vrede aflagde bloggen her et besøg :)

Vi slap væk fra Airlie Beach, som virkelig var en VITS! Det var totalt ÅNDSSVAGT at sidde i den der træhytte vi boede i, nærmest som fanger på grund af den fede regn, sammen med seks israeliske mænd og en tysker.. og et spil kort! Det kom så vidt som til at jeg begyndte at lave kreative neglefarvninger på tyskeren (som var hankøn.. stakkel..) og Katrine, og vi gjorde vores favoritkortspil endnu mere avanceret, for ligesom at bibeholde bare en ANELSE spænding. Jeg bliver helt bitter og olm, når jeg tænker tilbage.. NÅ, men vi slap heldigvis væk. Og vi kom til Sydney. Som jeg vist glemte at nævne i sidste indlæg (det var nok for smertefuldt for mig i virkeligheden) var der jo HEDEbølge i Sydney på pågældende tidspunkt.... Da vi ankom begyndte det så at regne og temperaturen dalede til et eller andet i nærheden af 20 grader.. Jeg siger ikke mere.

Vi blev i Sydney en uges tid (man spør' sig selv hvorfor, for det regnede HVER dag), inden vi fik lejet en lille, sød, rød bil ved Thrifty. Inden vi tog fra udlejningsfirmaet måtte vi dog lige hen og prikke på skulderen af Thrifty-manden og ahøm-hoste spørge ham, om han ikke liiige gad vise os gearstangen? Jeg rødmer lidt ved tanken. Men vi HAVDE altså requestet et manuelt gear, eftersom ingen af os havde prøvet automatgear før, men der er åbenbart nærmest næsten ingen - eller i hvert fald ikke ret mange - biler hernede med manuelt gear. Så jeg blev sluppet løs i Sydney Centrum med automatgear og radiobilsfornemmelse som en fem-årig en lørdag formiddag MIDT i myldretrafikken PLUS venstre-bane-kørsel. AAAAAARGH! Jeg takker idag Gud-eller-hvem-der-nu-måtte-ha-hjulpet-os OG Katrine, der sikkert og støt guidede mig igennem trafikhelvedet ud til Paddington, hvor vi nød formiddagen med frokost og markedsbesøg, hvor en gammel gypsie-dame iøvrigt læste mine hænder og fortalte mig et og andet om min fremtid; ifølge hende bliver jeg 93 år gammel (IKKE DUMT!) og får tre børn plus børnebørn. Så skulle jeg desuden sørge for at spise mad der er lavet i ovnen plus holde mig fra vandet, ellers ville jeg blive spist af en haj. Ganske nyttig info sådan set!

I rød bil (de siges at kunne køre hurtigere) begav vi os en dag midt i februar mod Melbourne. I løbet af et par dagen tilbagelagde vi ca. 1000 km; vi kørte gennem Canberra (Australiens hovedstad, beliggende i Australian Capital Territory, og nok cirkus den kedeligste hovedstad i verden), Namadgi National Park, Cooma, Albury og Wangaratta. Vi så smukke solnedgange, bondelandskab, bushlandskab, regnskove, alt for mange roadkills - men heldigvis også en masse flotte, hoppende, levende kænguruer i alle størrelser -, den gamle og den nye regeringsbygning i Canberra, køer (man følte sig helt hjemme - her manglede hegnene bare) og så 'camperede' vi om natten i vores lille bil. Man er vel backpacker, så for at spare penge lagde vi forsæderne helt tilbage, krøb i soveposerne og smækkede fødderne op på instrumentbrættet, og så sørgede vi desuden for at parkere lidt anonyme steder, eftersom det er ulovligt at overnatte i biler eller vans indenfor byskiltene.. :)

Da vi ankom til Melbourne var planen egentlig kun at blive nogle dage.. Men som det så ofte sker de dejlige steder kommer man til at blive der meget længere tid end beregnet.. Hvis ikke jeg tar meget fejl blev vi en tre ugers tid i den nok skønneste storby i Australien! Her mødtes vi op med Silje og Jeanette, to af Katrines veninder fra Skagen, og sammen med dem besøgte vi blandt andet Phillip Island. Vi brugte også en forlænget weekend i selskab med to kammerater fra Sydney; vi var til hundevæddeløb og hestevæddeløb, hvor man klædte sig fint på og heppede højt :) Vi tog til Sydney Road Street Festival sammen med Tim, en rigtig fin fyr som vi kom i kontakt med på www.couchsurfing.com og som vi boede ved en fire dage, og vi endte med at besøge en slags Christianiaagtigt sted, hvor en blanding af økologisk mad, kæmpe flaskeøl, dreadlocks på flippede hippier og psykedelisk musik stod på dagsordenen. En anden dag, en dejlig, varm dag i starten af marts, gik vi rundt i Melbourne og endte ved the Yarra River, hvor en stor vand-ski-konkurrence løb af stablen. Det betød tusindvis af mennesker, aktiviteter for alle og tivoliforlystelser EN MASSE - det var en dejlig dag :)

Inden vores planlagte afgang fra Melbourne til Adelaide og Alice Springs tog vi et 4 dages farmerophold på French Island. Via vores wwoofingmedlemskab kom vi i kontakt med McLeods Ecofarm (www.mcleodecofarm.com).. jeg tror det i Danmark kan betegnes som et sted man kan ta' hen hvis man har lyst til sån.. en bondegårdsferie, måske? Måske lidt mere primitivt i det her tilfælde. Hvad vi gjorde var ikke at tage der ud som gæster, men som arbejdere. Så for kost og logi arbejdede vi hver morgen i 4-5 timer med forskellige ting; de første par timer om morgenen vandede vi (på manuel vis, naturligvis) køkkenhavegrøntsagerne, vi hjalp med madlavning til farmens (eller lad mig sige fængslets, eftersom det var et gammelt fængsel og man boede i de gamle, urenoverede celler) gæster, samlede æg midt ude i skoven, hvor fritgående høns levede i paradis, luede ukrudt og fodrede det til svinene, såede kartofler, gjorde rent og blev igen og igen betaget hver gang en tyk, nuttet koala kom vraltende forbi sig. Det var en dejlig oplevelse! Jeg tror også billederne taler for sig selv (inde på min picasa..)

SÅ tog vi en 10 timer lang bustur til Adelaide (gennesnitsalderen i bussen var ca. 73, så det var en tilpas rolig, behagelig, stille tur) og derefter et fly til Alice Springs (som er lig HEDE og fluer!). I forvejen havde vi booket os ind på The Rock Tour, en 3 dages/2 nætters tur, hvor man kommer ind og ser Uluru, Kings Canyon og Kata Tjuta. Behøver jeg overhovedet at nævne at vi sad 6 timer i vejkanten i 40 grader plus midt i absolut INGENTING, fordi bussen vi kørte med gik i stykker? Nej, det er vist bare hvad man kan forvente der sker for os. På sin viis var jeg hverken overrasket eller mere end mildt frustreret. Suk. Det blev en RIGTIG fin tur anyway, med det golde, smukke bushlandskab, mad over bål og vi faldt i søvn under klar, smuk stjernehimmel begge aftner. Desuden hikede vi jo så rundt om Uluru (hvis nogen ikke ved det, er det verdens største sten) og vi hikede inde ved Kata Tjuta, og som finale fik vi en kamel-ride-tur. Vi siger tak til Central Australien, som nok er og bli'r en engangsoplevelse :)

Efter et par flyture og 7-8 timer i en lufthavn landede vi, trætte og brugte, i Perth lufthavn, hvor Allan og Aske-Emil stod og ventede på os. Vi har været så heldige at kunne bo ved Katrines grankusine og hendes newzealandske mand, og deres to børn, mens vi har været her ved Perth. HEEELT vildt dejligt! Katrines forældre ankom fra Melbourne til Perth dagen efter os, og sammen med dem kørte vi på en 7-8 dages tur op ad vestkysten. Eftersom 80 % af Australiens befolkning holder til på østkysten, er det selvsagt at der sker knap så meget på vestkysten. Det betyder tilgengæld ikke at her ikke er hverken smukt eller dejligt. I samme båd som Byron Bay og Melbourne, er vestkysten absolut een af mine favorit ozzy-steder! Efter at have kørt 3500 km, hvor vi var ved Shark Bay, Monky Mia, Coral Bay og Exmouth, nåede vi onsdag eftermiddag tilbage til familie Werner. Kig billederne på picasa (som på et eller andet tidspunkt kommer på ;)) - det var en rigtig dejlig tur! Delfiner er SÅ fine og det er bare en helt specielt dejlig følelse at snorkle og se på farverige fisk og et smukt koralrev UDEN at slå sig ;)

Tilbage sidder jeg nu med en surrealistisk fornemmelse af at det hele bare var en drøm. Jeg fatter ikke at der er gået over et halvt år siden jeg kyssede min dejlige kæreste farvel, siden jeg så min mor og far, mine søskende og mine fine veninder og venner.. Jeg fatter det ikke! Og samtidig har jeg det som om det er ÅRTIER siden jeg sidst havde et normalt liv og var så heldig at kunne se alle dem jeg holder af hvornår jeg ville det.

I morgen flyver vi til Thailand og vi GLÆDER os som små børn! Til at starte med glæder vi os til den 7 timer lange flytur, hvor vi HÅBER at kunne se en masse gode, nye film :) Derefter glæder vi os til en måned, i det jeg er fuldt og fast overbevist om er noget nær Paradis! Jeps! Vi lander i Bangkok, overnatter på New Road Guest House (som er ejet af Jysk Rejser) og tager forhåbentlig enten bus eller tog (9 t. eller 14 t.) op til Chiang Mai, hvor vi skal bo på et lækkert hotel i 4-5 dage. I Chiang Mai skal vi mødes med Lars og hans kammerat, to jeg kender, der er fra Hjørring. Det er tredje gang Lars er i Chiang Mai, så han er vores uofficielle privat-guide :) Derefter kommer vi på een eller anden måde (transportvis endnu ukendt) ned til Thailandbugten til Muang Chumpon, hvor vi skal sejle ud til Ko Tao - her satser vi på blandt andet at ta' dykkercertifikat. Derfra sejler vi videre ned til Ko Phangan og derfra videre ned til Ko Samui, den største ø på sydøstkysten. Herfra flyver vi sikkert op til Bangkok alt efter hvad datoen siger :) Så det bli'r fedt!

Kære Danmark - pas nu godt på jer selv. Vi ses om en måned :)

Kærlig hilsen Mai

søndag den 8. februar 2009

Hau AB, scheisswetter!!

Foelelsen af at vaere blevet SNYDT sidder stadig i mig. Hvorfor lige OS? HvorFOR tager vi til et af de smukkeste steder i verden, for saa at blive moedt af regn, regn, regn, regn og ATTER regn??

Suk. Naamen, vi slap da vaek fra Brisbane og den forfaerdelige humidity.. Jeg har naesten helt glemt hvordan solen ser ud og hvordan det maerkes at blive skinnet paa...

Vi tog paa baadtur med the New Horizont.. Opgraderet GRATIS (vi highfivede glade hinanden, da det gik op for os at vi i teorien faktisk havde sparet $ 69, idet vi sku ha' vaeret med den billigere udgave, som saa blev aflyst pga vejret) tog vi afsted med baaden og 19 andre unge mennesker - en skoen mikstur af irrere, englaendere og tyskere - ud mod the Whitsunday Islands.

Det var da en superfin tur. Jeg noed virkelig regnen og den massive vippen. Det var ogsaa rart, da jeg braekkede mig tre gange i traek fredag morgen. Hoejdepunktet var dog da jeg slog min fod paa koralrevet i et halvhjertet spasserforsoeg paa at snorkle. Supersuper fin tur kan I tro.

Humoeret var faktisk hoejt hele turen - jeg kunne ikke lade vaere med at grine, da jeg knaekkede mig udover raelingen. Det var simpelthen for aandsvagt! Katrine slap heller ikke.. gnaegge gnaegge :D Maden var rigtig laekker og vi hyggede os med kortspil og lege om aftenen. Festlig forsamling faktisk :)

Tilbage i Airlie Beach regner det stadig og jeg er ved at faa SPAT! Bruce Highway nordpaa er lukket og.. Det er bare saa TYPISK! Derfor har vi droppet Magnetic Island og vores billige scuba diving course. Vi ville bare blive mere deprimerede af at tilbringe endnu flere regnfulde stunder i et nyt vaadt paradis. Hvis det overhovedet nogensinde ville lykkes os at komme vaek herfra i bus!

DERFOR har vi netop koebt dyre flybilletter til SYDNEY - vaek fra dette regnfulde, vaade helvede. Vi tar herfra tirsdag (i skrivende stund er det soendag).. Det foeltes en anelse somom at HELE verden var i mod os da vi tjekkede vejrudsigten i Sidney, hvor det sku blive regnvejr praecis de par dage vi vil tilbringe der.. HVAD SKER DER?
Fra Sidney vil vi ned til Melbourne, videre til Adelaide og saa derfra ind til Alice Springs og Grand Canyon. Men hvem ved, maaske sker der IGEN et eller andet maerkeligt, saa vi blir noedt til at aendre planerne igen. Vi faar se... :)

Ellers er vi begge sunde, raske og glade - endnu. Ulme.


Kaerligst
Mai