... men vi ses jo nok igen!
Næsten to måneder ældre og en del oplevelser rigere sidder jeg nu her, en lørdag formiddag på min flade ved Karoline og Allan Werners computer i White Gum Valley i Fremantle (ved Perth), og prøver at reflektere lidt over min tid på den sydlige halvkugle. For your information kan jeg godt fortælle jer at det er underligt! Det' skidemærkeligt at forlade det, der alligevel på en eller anden måde har været ens hjem de sidste 6 måneder..
Hum. Nå, men jeg tror jeg vil begynde, hvor jeg slap, sidste gang jeg i al min harme og vrede aflagde bloggen her et besøg :)
Vi slap væk fra Airlie Beach, som virkelig var en VITS! Det var totalt ÅNDSSVAGT at sidde i den der træhytte vi boede i, nærmest som fanger på grund af den fede regn, sammen med seks israeliske mænd og en tysker.. og et spil kort! Det kom så vidt som til at jeg begyndte at lave kreative neglefarvninger på tyskeren (som var hankøn.. stakkel..) og Katrine, og vi gjorde vores favoritkortspil endnu mere avanceret, for ligesom at bibeholde bare en ANELSE spænding. Jeg bliver helt bitter og olm, når jeg tænker tilbage.. NÅ, men vi slap heldigvis væk. Og vi kom til Sydney. Som jeg vist glemte at nævne i sidste indlæg (det var nok for smertefuldt for mig i virkeligheden) var der jo HEDEbølge i Sydney på pågældende tidspunkt.... Da vi ankom begyndte det så at regne og temperaturen dalede til et eller andet i nærheden af 20 grader.. Jeg siger ikke mere.
Vi blev i Sydney en uges tid (man spør' sig selv hvorfor, for det regnede HVER dag), inden vi fik lejet en lille, sød, rød bil ved Thrifty. Inden vi tog fra udlejningsfirmaet måtte vi dog lige hen og prikke på skulderen af Thrifty-manden og ahøm-hoste spørge ham, om han ikke liiige gad vise os gearstangen? Jeg rødmer lidt ved tanken. Men vi HAVDE altså requestet et manuelt gear, eftersom ingen af os havde prøvet automatgear før, men der er åbenbart nærmest næsten ingen - eller i hvert fald ikke ret mange - biler hernede med manuelt gear. Så jeg blev sluppet løs i Sydney Centrum med automatgear og radiobilsfornemmelse som en fem-årig en lørdag formiddag MIDT i myldretrafikken PLUS venstre-bane-kørsel. AAAAAARGH! Jeg takker idag Gud-eller-hvem-der-nu-måtte-ha-hjulpet-os OG Katrine, der sikkert og støt guidede mig igennem trafikhelvedet ud til Paddington, hvor vi nød formiddagen med frokost og markedsbesøg, hvor en gammel gypsie-dame iøvrigt læste mine hænder og fortalte mig et og andet om min fremtid; ifølge hende bliver jeg 93 år gammel (IKKE DUMT!) og får tre børn plus børnebørn. Så skulle jeg desuden sørge for at spise mad der er lavet i ovnen plus holde mig fra vandet, ellers ville jeg blive spist af en haj. Ganske nyttig info sådan set!
I rød bil (de siges at kunne køre hurtigere) begav vi os en dag midt i februar mod Melbourne. I løbet af et par dagen tilbagelagde vi ca. 1000 km; vi kørte gennem Canberra (Australiens hovedstad, beliggende i Australian Capital Territory, og nok cirkus den kedeligste hovedstad i verden), Namadgi National Park, Cooma, Albury og Wangaratta. Vi så smukke solnedgange, bondelandskab, bushlandskab, regnskove, alt for mange roadkills - men heldigvis også en masse flotte, hoppende, levende kænguruer i alle størrelser -, den gamle og den nye regeringsbygning i Canberra, køer (man følte sig helt hjemme - her manglede hegnene bare) og så 'camperede' vi om natten i vores lille bil. Man er vel backpacker, så for at spare penge lagde vi forsæderne helt tilbage, krøb i soveposerne og smækkede fødderne op på instrumentbrættet, og så sørgede vi desuden for at parkere lidt anonyme steder, eftersom det er ulovligt at overnatte i biler eller vans indenfor byskiltene.. :)
Da vi ankom til Melbourne var planen egentlig kun at blive nogle dage.. Men som det så ofte sker de dejlige steder kommer man til at blive der meget længere tid end beregnet.. Hvis ikke jeg tar meget fejl blev vi en tre ugers tid i den nok skønneste storby i Australien! Her mødtes vi op med Silje og Jeanette, to af Katrines veninder fra Skagen, og sammen med dem besøgte vi blandt andet Phillip Island. Vi brugte også en forlænget weekend i selskab med to kammerater fra Sydney; vi var til hundevæddeløb og hestevæddeløb, hvor man klædte sig fint på og heppede højt :) Vi tog til Sydney Road Street Festival sammen med Tim, en rigtig fin fyr som vi kom i kontakt med på www.couchsurfing.com og som vi boede ved en fire dage, og vi endte med at besøge en slags Christianiaagtigt sted, hvor en blanding af økologisk mad, kæmpe flaskeøl, dreadlocks på flippede hippier og psykedelisk musik stod på dagsordenen. En anden dag, en dejlig, varm dag i starten af marts, gik vi rundt i Melbourne og endte ved the Yarra River, hvor en stor vand-ski-konkurrence løb af stablen. Det betød tusindvis af mennesker, aktiviteter for alle og tivoliforlystelser EN MASSE - det var en dejlig dag :)
Inden vores planlagte afgang fra Melbourne til Adelaide og Alice Springs tog vi et 4 dages farmerophold på French Island. Via vores wwoofingmedlemskab kom vi i kontakt med McLeods Ecofarm (www.mcleodecofarm.com).. jeg tror det i Danmark kan betegnes som et sted man kan ta' hen hvis man har lyst til sån.. en bondegårdsferie, måske? Måske lidt mere primitivt i det her tilfælde. Hvad vi gjorde var ikke at tage der ud som gæster, men som arbejdere. Så for kost og logi arbejdede vi hver morgen i 4-5 timer med forskellige ting; de første par timer om morgenen vandede vi (på manuel vis, naturligvis) køkkenhavegrøntsagerne, vi hjalp med madlavning til farmens (eller lad mig sige fængslets, eftersom det var et gammelt fængsel og man boede i de gamle, urenoverede celler) gæster, samlede æg midt ude i skoven, hvor fritgående høns levede i paradis, luede ukrudt og fodrede det til svinene, såede kartofler, gjorde rent og blev igen og igen betaget hver gang en tyk, nuttet koala kom vraltende forbi sig. Det var en dejlig oplevelse! Jeg tror også billederne taler for sig selv (inde på min picasa..)
SÅ tog vi en 10 timer lang bustur til Adelaide (gennesnitsalderen i bussen var ca. 73, så det var en tilpas rolig, behagelig, stille tur) og derefter et fly til Alice Springs (som er lig HEDE og fluer!). I forvejen havde vi booket os ind på The Rock Tour, en 3 dages/2 nætters tur, hvor man kommer ind og ser Uluru, Kings Canyon og Kata Tjuta. Behøver jeg overhovedet at nævne at vi sad 6 timer i vejkanten i 40 grader plus midt i absolut INGENTING, fordi bussen vi kørte med gik i stykker? Nej, det er vist bare hvad man kan forvente der sker for os. På sin viis var jeg hverken overrasket eller mere end mildt frustreret. Suk. Det blev en RIGTIG fin tur anyway, med det golde, smukke bushlandskab, mad over bål og vi faldt i søvn under klar, smuk stjernehimmel begge aftner. Desuden hikede vi jo så rundt om Uluru (hvis nogen ikke ved det, er det verdens største sten) og vi hikede inde ved Kata Tjuta, og som finale fik vi en kamel-ride-tur. Vi siger tak til Central Australien, som nok er og bli'r en engangsoplevelse :)
Efter et par flyture og 7-8 timer i en lufthavn landede vi, trætte og brugte, i Perth lufthavn, hvor Allan og Aske-Emil stod og ventede på os. Vi har været så heldige at kunne bo ved Katrines grankusine og hendes newzealandske mand, og deres to børn, mens vi har været her ved Perth. HEEELT vildt dejligt! Katrines forældre ankom fra Melbourne til Perth dagen efter os, og sammen med dem kørte vi på en 7-8 dages tur op ad vestkysten. Eftersom 80 % af Australiens befolkning holder til på østkysten, er det selvsagt at der sker knap så meget på vestkysten. Det betyder tilgengæld ikke at her ikke er hverken smukt eller dejligt. I samme båd som Byron Bay og Melbourne, er vestkysten absolut een af mine favorit ozzy-steder! Efter at have kørt 3500 km, hvor vi var ved Shark Bay, Monky Mia, Coral Bay og Exmouth, nåede vi onsdag eftermiddag tilbage til familie Werner. Kig billederne på picasa (som på et eller andet tidspunkt kommer på ;)) - det var en rigtig dejlig tur! Delfiner er SÅ fine og det er bare en helt specielt dejlig følelse at snorkle og se på farverige fisk og et smukt koralrev UDEN at slå sig ;)
Tilbage sidder jeg nu med en surrealistisk fornemmelse af at det hele bare var en drøm. Jeg fatter ikke at der er gået over et halvt år siden jeg kyssede min dejlige kæreste farvel, siden jeg så min mor og far, mine søskende og mine fine veninder og venner.. Jeg fatter det ikke! Og samtidig har jeg det som om det er ÅRTIER siden jeg sidst havde et normalt liv og var så heldig at kunne se alle dem jeg holder af hvornår jeg ville det.
I morgen flyver vi til Thailand og vi GLÆDER os som små børn! Til at starte med glæder vi os til den 7 timer lange flytur, hvor vi HÅBER at kunne se en masse gode, nye film :) Derefter glæder vi os til en måned, i det jeg er fuldt og fast overbevist om er noget nær Paradis! Jeps! Vi lander i Bangkok, overnatter på New Road Guest House (som er ejet af Jysk Rejser) og tager forhåbentlig enten bus eller tog (9 t. eller 14 t.) op til Chiang Mai, hvor vi skal bo på et lækkert hotel i 4-5 dage. I Chiang Mai skal vi mødes med Lars og hans kammerat, to jeg kender, der er fra Hjørring. Det er tredje gang Lars er i Chiang Mai, så han er vores uofficielle privat-guide :) Derefter kommer vi på een eller anden måde (transportvis endnu ukendt) ned til Thailandbugten til Muang Chumpon, hvor vi skal sejle ud til Ko Tao - her satser vi på blandt andet at ta' dykkercertifikat. Derfra sejler vi videre ned til Ko Phangan og derfra videre ned til Ko Samui, den største ø på sydøstkysten. Herfra flyver vi sikkert op til Bangkok alt efter hvad datoen siger :) Så det bli'r fedt!
Kære Danmark - pas nu godt på jer selv. Vi ses om en måned :)
Kærlig hilsen Mai
Kobraslanger. Hvis nogen skulle vaere i tvivl.
Hver dag byder paa endnu en fantastisk solnedgang. Her Koh Phangnan.
Kobraslanger. Hvis nogen skulle vaere i tvivl.
Hver dag byder paa endnu en fantastisk solnedgang. Her Koh Phangnan.
