Cook Islands.. og livet paa hostels, indtil videre..

Oh boy. Hvad man ikke oplever... Vi har kun vaeret afsted i lidt over en uge og alligevel foeles det som laaaaahaaang tid siden vi forlod Danmark. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.. Jeg har lyst til at fortaelle om alle de sjove, soede, maerkelige, forskellige mennesker vi har moedt, men jeg ved ikke om jeg kan faa det ned paa papir. Pjat, skaerm. Det er svaert at beskrive. Maaske er det ogsaa fordi det er SAA mange mennesker paa saa realativ kort tid.. Men jeg kan da proeve..

Cook Islands var laekkert! Selvfoelgelig regnede det, men vi snorklede og det var ubeskriveligt fedt. Vores hostel var, som alle andre billige steder, reeeet primitivt. Det var familiejet.

Bill - overhovedet. Mand, far og farfar. Han gik altid i bare taer, og spiste, haevdede han selv, fire bananer og en powpow (papaya) dagligt. Han mindede mest af alt om en abe. En flink en af slagsen :)
Anna - hans kone. Lavede mad konstant. De havde saa uendeligt mange slags kartofler, som de tilbragte paa halvfjerds forskellige maader. Nogle af dem mindre appetitligt end andre. De havde osse de hersens specielle planter, hvor bladene mindede mest af alt om soed spinat og hvor roden smagte direkte FORFAERDELIGT.. En rigtig klaeg substans, som laa og floed rundt i tyk kokossovs. Oh my. Jeg blev lokket i fordaerv, da Zack fra New Zealand paastod at det var rigtig laekkert, og jeg vil da proeve alt hvad jeg kan komme i naerheden. Men.. puuuuh. De tilberedder stort set alt i kokos.
Tess - voksen datter med lille datter paa fire.

Nu vi er ved kokos.. Som nogle af jer maaske ved hader jeg kokos. Jeg synes IKKE det er godt... lige indtil vi flaekkede en frisk kokosnoed, drak maelken derfra og sad og pillede det ud selv.. YUUUUUUMMIE, hvor var det laekkert! OG deres pina colada paa oen var heller ikke dum :)

Da vi var paa hostellet boede der englaendere, tyskere, amerikanere, spaniere og os.. Og en enkelt new zealaender. Alle unge mennesker, paa naer en pensioneret, engelsk kriminalbetjent, som rejste jorden rundt.. Det er ret forskelligt hvordan det er med sociale arrangementer og hvordan man omgaar hinanden paa hostellerne.... Vores klamme hollywoodhostel var ret antisocialt.. OG fyldt med gongere as well. Venice Beach-hostellet var megasocialt, og samtidig meget kleint, ligesaa var Backpackers International paa Rarotonga. Indtil videre har de helt smaa steder vaeret de bedste.

Hvad jeg dog aldrig kommer til at synes er laekkert, er at gaa i bad, hvor fremmede, klamme hippier osse bader eller at roere ved haandtag etc etc etc.. Katrine og jeg er storforbrugere af vores agurkeduftende desinficeringscreme til haenderne! Jeg kan sagtens klare det, jeg vil meget hellere bo smaa sjove steder sammen med andre mennesker, end jeg vil bo paa hotel.. Atmosfaeren og stemningen kan vaere saa helt igennem fed :)

Men, farvel Rarotonga og goddag til New Zealand. Vi tager nu hul paa et nyt land - her bliver vi indtil d. 10 oktober. Jeg haaber I alle har det godt derhjemme, derude og hvor I end er henne! Jeg savner jer alle <3

Cheers, mate :)