Oejeblikke fra Thailand

Verdens dejligste strand... Haadrin, Koh Phangnan.

Med maling overALT...

.. og i det rigtige lys er det meget sjovere :)

Boern paa stranden paa Koh Phangnan.

Et styk snegl, om nogen lyster det?

En lagoon paa Koh Phangnan.

Kobraslanger. Hvis nogen skulle vaere i tvivl.

Dame fra een af tribe-landsbyerne oppe i bjergene i Nordthailand. Alle kvinder og boern foedt ved fuldmaane faar ringe om halsen, saa de faar en laaang hals. Damen her har tygget noget sort stads blandet med andet godt fra naturen (jeg smagte det.. it's a no go) for at goere taenderne (som rent faktisk er tilstede) staerkere.

Boern i Nordthailand.

Katrine og jeg ved det hvide tempel, oppe i bjergene i Nordthailand..

Paa baadtur ved Laos og Burma. Bemaerk at manden bagved os, som styrer baaden, har motorcykelhjelm paa :D

Paa besoeg i en Orkideefarm, Nordthailand.

The Golden Triangle med Lars og Kim..

ATV-ride i Nordthailand.. Det var sygt. Jeg var cirka en milimeter fra at skide en groen ilder, saa da det blev lidt for vildt for mig og jeg naesten havnede ude i groeften, hoppede jeg bagpaa Lars :)

Hver dag byder paa endnu en fantastisk solnedgang. Her Koh Phangnan.

Paa scootertur paa Koh Phangnan :)

Koh Tao. Suk.

Koh Phangnan.

Tempel i forbifarten, Koh Phangnan. Templerne i Thailand er alle smukke og nyrenoverede, mens andre bygninger aldrig blir renoveret.

Alt for nu, fine Danmark. Vi ses om lidt.

M.

Forelsket i Thailand

Suk.



Med saltvandshaar og udtoerret hud sidder jeg en loerdag aften midt i april og gaber kaeberne af led. Som forventet er tiden floejet afsted, siden begyndelsen af vores asiatiske eventyr. Aah. Jeg er jo stadig ung som aldrig foer og grunden til min traethed er ganske simpel: massiv aktivitet! Vi er pt paa Koh Tao, den nordligste og mindste af oeerne i Thailandbugten, hvor vi tog vores PADI Open Water og hvor vi nu er ved at tage Advanced, saa vi ogsaa kan faa lov til alle de sjove ting :) Og lad mig bare lige slaa fast een gang for alle... Det er f a n t a s t i s k. Pyh, jeg faar det helt varmt ved tanken om hvor enestaaende og fin og dejlig en oplevelse det er at dykke!

Aah ja. Som naevnt er jeg traet og udmattet og vil bare gerne hjem i seng og flade ud under vores fan, inden jeg skal rives ud af min soevn i morgen tidlig kl halv syv til dykning, saa jeg opsummerer bare lidt meeeget hurtigt hvordan Thailand de sidste snart tre uger har vaeret..

Chiang Mai

Nordthailand. Sikkert et sted jeg ku forestille mig de fleste danske turister ikke tar hen, hvilken er en skam. Der er rigtig smukt og dejligt og der er mulighed for at opleve-opleve-opleve! Vi boede paa et dejligt guesthouse med det FLINKESTE personale vi til dato har moedt. Super opvartning, god alt for billig mad og fin placering helt naer den gamle bydel. Vi blev der en uge cirka, saa vidt jeg husker, og naaede at opleve alt fra vilde elefanter, slangeshow, tiger-petning, riverraftning, orangeplantagebesoeg, kaempe smukke templer til lady-boys-beskuning, thaiboksning, flodtur til Burma/Laos, damer og boern med ekstremt lange halse (hals.. halse.. hmm..).. og.. jeg er sikker paa der er mere, men det er lidt svaert at huske. Vi fodrede osse nogle vilde aber og puttede vores foedder i det varmeste vand fra varme kilder. Aaah. En lun aften paa gaden gav vi en elefant groentsagsstykker - den var vakker, men man fik bare saa ondt af den, den burde vaere sammen med en masse andre elefanter ude i den fri natur.. Det samme gaelder slangerne og tigerne.. Arme dyr :(

Koh Phangnan

Det vildeste feststed. FullMoonParty, unge mennesker i tusindvis, den dejligste strand jeg nogensinde har betraadt, musik dag og nat, og alt hvad hjertet ellers kunne begaere. Og naajo, her fik jeg lavet mine dreads :) Desuden tog vi paa scootertur med nogle drenger fra Perth.. Dejligt lige at snakke med australiere igen og DEJLIGT med vind i haaret.. 30-35 grader ER jo varmt som bekendt :)

Koh Tao

Afslappet og dejligt. Vi fuldfoerte vores PADI open water course med verdens BEDSTE instruktoer og en superfin og osse dygtig tysk divemaster :) Det var FEDT og det var endda saa fedt at vi nu er ved at tage Advanced. Open Water gav os nogle pooldyk for at laere adskillige skills (op- og neddrift, luftvejskontrol, udligning i oeerne og.. hundrede andre ting..) plus meeegamange film og timer i klassevaerelset, saa vi fik laert det hele. Saa samlede og skilte vi vores udstyr af - vest, dippidutter, iltflaske - hundrede gange og saa havde vi fire dyk. De to foerste dyk var lettere ubehagelige og jeg havde svaert ved at nyde det, fordi min oerer gjorde ondt. Men saa var det bare som om at det blev bedre og bedre, og jeg blev sikkert osse bedre til at udligne.. Saa fedt! Og nu kommer jeg NAESTEN lige saa hurtigt ned som Katrine, der ikke rigtig har noget problemer med det.. Saa idag startede vi vores Advanced.. Vi tog navigationdive, wreckdive og nightdive idag. Alle tre dyk heeelt vildt fine! Det er selvfoelgelig ikke laengere NAER saa WAUWagtigt som jeg syntes 3 og 4 dyk var, men det er stadig helt fantastisk :) Wreck-dykket var kun en seksaargammel katamaran og et par motorcykler, men stadig sjovt. Na-dykket var liiidt creepy, men heldigvis har jeg efterhaanden rimelig god kontrol over at holde neutral, vandret stilling, hvilket goer det meget naemmere og afslappende. Saa det var ret smukt at dykke ned, og saa komme op til overfladen fyrre minutter senere til klar stjernehimmel :)

I morgen skal vi paa deepdive, hvilket blir 30 meter ned.. 10 meter ned foeles som 5, saa jeg tror ikke foelesen af at vaere helt vildt langt nede kommer til at slaa igennem. Vi faar se. OG finalen blir photographerdive - det er FEDT! Glaaaeder mig til at forevige alle de fine koraller og smaa og kaempe fisk dernede.. Der er nogle syge nogle af slagsen.. :)

NU maa jeg hjem i seng inden jeg falder om.. De videre planer er INTENS afslapning paa Koh Phi Phi indtil vi flyver fra Krabi til Bangkok omkring d. 24.. Saa skal der shoppes inden turen gaar hjem til dejlige Danmark..

Vi ses inden laenge.

Jeres Mai.

Farvel Australien..

... men vi ses jo nok igen!

Næsten to måneder ældre og en del oplevelser rigere sidder jeg nu her, en lørdag formiddag på min flade ved Karoline og Allan Werners computer i White Gum Valley i Fremantle (ved Perth), og prøver at reflektere lidt over min tid på den sydlige halvkugle. For your information kan jeg godt fortælle jer at det er underligt! Det' skidemærkeligt at forlade det, der alligevel på en eller anden måde har været ens hjem de sidste 6 måneder..

Hum. Nå, men jeg tror jeg vil begynde, hvor jeg slap, sidste gang jeg i al min harme og vrede aflagde bloggen her et besøg :)

Vi slap væk fra Airlie Beach, som virkelig var en VITS! Det var totalt ÅNDSSVAGT at sidde i den der træhytte vi boede i, nærmest som fanger på grund af den fede regn, sammen med seks israeliske mænd og en tysker.. og et spil kort! Det kom så vidt som til at jeg begyndte at lave kreative neglefarvninger på tyskeren (som var hankøn.. stakkel..) og Katrine, og vi gjorde vores favoritkortspil endnu mere avanceret, for ligesom at bibeholde bare en ANELSE spænding. Jeg bliver helt bitter og olm, når jeg tænker tilbage.. NÅ, men vi slap heldigvis væk. Og vi kom til Sydney. Som jeg vist glemte at nævne i sidste indlæg (det var nok for smertefuldt for mig i virkeligheden) var der jo HEDEbølge i Sydney på pågældende tidspunkt.... Da vi ankom begyndte det så at regne og temperaturen dalede til et eller andet i nærheden af 20 grader.. Jeg siger ikke mere.

Vi blev i Sydney en uges tid (man spør' sig selv hvorfor, for det regnede HVER dag), inden vi fik lejet en lille, sød, rød bil ved Thrifty. Inden vi tog fra udlejningsfirmaet måtte vi dog lige hen og prikke på skulderen af Thrifty-manden og ahøm-hoste spørge ham, om han ikke liiige gad vise os gearstangen? Jeg rødmer lidt ved tanken. Men vi HAVDE altså requestet et manuelt gear, eftersom ingen af os havde prøvet automatgear før, men der er åbenbart nærmest næsten ingen - eller i hvert fald ikke ret mange - biler hernede med manuelt gear. Så jeg blev sluppet løs i Sydney Centrum med automatgear og radiobilsfornemmelse som en fem-årig en lørdag formiddag MIDT i myldretrafikken PLUS venstre-bane-kørsel. AAAAAARGH! Jeg takker idag Gud-eller-hvem-der-nu-måtte-ha-hjulpet-os OG Katrine, der sikkert og støt guidede mig igennem trafikhelvedet ud til Paddington, hvor vi nød formiddagen med frokost og markedsbesøg, hvor en gammel gypsie-dame iøvrigt læste mine hænder og fortalte mig et og andet om min fremtid; ifølge hende bliver jeg 93 år gammel (IKKE DUMT!) og får tre børn plus børnebørn. Så skulle jeg desuden sørge for at spise mad der er lavet i ovnen plus holde mig fra vandet, ellers ville jeg blive spist af en haj. Ganske nyttig info sådan set!

I rød bil (de siges at kunne køre hurtigere) begav vi os en dag midt i februar mod Melbourne. I løbet af et par dagen tilbagelagde vi ca. 1000 km; vi kørte gennem Canberra (Australiens hovedstad, beliggende i Australian Capital Territory, og nok cirkus den kedeligste hovedstad i verden), Namadgi National Park, Cooma, Albury og Wangaratta. Vi så smukke solnedgange, bondelandskab, bushlandskab, regnskove, alt for mange roadkills - men heldigvis også en masse flotte, hoppende, levende kænguruer i alle størrelser -, den gamle og den nye regeringsbygning i Canberra, køer (man følte sig helt hjemme - her manglede hegnene bare) og så 'camperede' vi om natten i vores lille bil. Man er vel backpacker, så for at spare penge lagde vi forsæderne helt tilbage, krøb i soveposerne og smækkede fødderne op på instrumentbrættet, og så sørgede vi desuden for at parkere lidt anonyme steder, eftersom det er ulovligt at overnatte i biler eller vans indenfor byskiltene.. :)

Da vi ankom til Melbourne var planen egentlig kun at blive nogle dage.. Men som det så ofte sker de dejlige steder kommer man til at blive der meget længere tid end beregnet.. Hvis ikke jeg tar meget fejl blev vi en tre ugers tid i den nok skønneste storby i Australien! Her mødtes vi op med Silje og Jeanette, to af Katrines veninder fra Skagen, og sammen med dem besøgte vi blandt andet Phillip Island. Vi brugte også en forlænget weekend i selskab med to kammerater fra Sydney; vi var til hundevæddeløb og hestevæddeløb, hvor man klædte sig fint på og heppede højt :) Vi tog til Sydney Road Street Festival sammen med Tim, en rigtig fin fyr som vi kom i kontakt med på www.couchsurfing.com og som vi boede ved en fire dage, og vi endte med at besøge en slags Christianiaagtigt sted, hvor en blanding af økologisk mad, kæmpe flaskeøl, dreadlocks på flippede hippier og psykedelisk musik stod på dagsordenen. En anden dag, en dejlig, varm dag i starten af marts, gik vi rundt i Melbourne og endte ved the Yarra River, hvor en stor vand-ski-konkurrence løb af stablen. Det betød tusindvis af mennesker, aktiviteter for alle og tivoliforlystelser EN MASSE - det var en dejlig dag :)

Inden vores planlagte afgang fra Melbourne til Adelaide og Alice Springs tog vi et 4 dages farmerophold på French Island. Via vores wwoofingmedlemskab kom vi i kontakt med McLeods Ecofarm (www.mcleodecofarm.com).. jeg tror det i Danmark kan betegnes som et sted man kan ta' hen hvis man har lyst til sån.. en bondegårdsferie, måske? Måske lidt mere primitivt i det her tilfælde. Hvad vi gjorde var ikke at tage der ud som gæster, men som arbejdere. Så for kost og logi arbejdede vi hver morgen i 4-5 timer med forskellige ting; de første par timer om morgenen vandede vi (på manuel vis, naturligvis) køkkenhavegrøntsagerne, vi hjalp med madlavning til farmens (eller lad mig sige fængslets, eftersom det var et gammelt fængsel og man boede i de gamle, urenoverede celler) gæster, samlede æg midt ude i skoven, hvor fritgående høns levede i paradis, luede ukrudt og fodrede det til svinene, såede kartofler, gjorde rent og blev igen og igen betaget hver gang en tyk, nuttet koala kom vraltende forbi sig. Det var en dejlig oplevelse! Jeg tror også billederne taler for sig selv (inde på min picasa..)

SÅ tog vi en 10 timer lang bustur til Adelaide (gennesnitsalderen i bussen var ca. 73, så det var en tilpas rolig, behagelig, stille tur) og derefter et fly til Alice Springs (som er lig HEDE og fluer!). I forvejen havde vi booket os ind på The Rock Tour, en 3 dages/2 nætters tur, hvor man kommer ind og ser Uluru, Kings Canyon og Kata Tjuta. Behøver jeg overhovedet at nævne at vi sad 6 timer i vejkanten i 40 grader plus midt i absolut INGENTING, fordi bussen vi kørte med gik i stykker? Nej, det er vist bare hvad man kan forvente der sker for os. På sin viis var jeg hverken overrasket eller mere end mildt frustreret. Suk. Det blev en RIGTIG fin tur anyway, med det golde, smukke bushlandskab, mad over bål og vi faldt i søvn under klar, smuk stjernehimmel begge aftner. Desuden hikede vi jo så rundt om Uluru (hvis nogen ikke ved det, er det verdens største sten) og vi hikede inde ved Kata Tjuta, og som finale fik vi en kamel-ride-tur. Vi siger tak til Central Australien, som nok er og bli'r en engangsoplevelse :)

Efter et par flyture og 7-8 timer i en lufthavn landede vi, trætte og brugte, i Perth lufthavn, hvor Allan og Aske-Emil stod og ventede på os. Vi har været så heldige at kunne bo ved Katrines grankusine og hendes newzealandske mand, og deres to børn, mens vi har været her ved Perth. HEEELT vildt dejligt! Katrines forældre ankom fra Melbourne til Perth dagen efter os, og sammen med dem kørte vi på en 7-8 dages tur op ad vestkysten. Eftersom 80 % af Australiens befolkning holder til på østkysten, er det selvsagt at der sker knap så meget på vestkysten. Det betyder tilgengæld ikke at her ikke er hverken smukt eller dejligt. I samme båd som Byron Bay og Melbourne, er vestkysten absolut een af mine favorit ozzy-steder! Efter at have kørt 3500 km, hvor vi var ved Shark Bay, Monky Mia, Coral Bay og Exmouth, nåede vi onsdag eftermiddag tilbage til familie Werner. Kig billederne på picasa (som på et eller andet tidspunkt kommer på ;)) - det var en rigtig dejlig tur! Delfiner er SÅ fine og det er bare en helt specielt dejlig følelse at snorkle og se på farverige fisk og et smukt koralrev UDEN at slå sig ;)

Tilbage sidder jeg nu med en surrealistisk fornemmelse af at det hele bare var en drøm. Jeg fatter ikke at der er gået over et halvt år siden jeg kyssede min dejlige kæreste farvel, siden jeg så min mor og far, mine søskende og mine fine veninder og venner.. Jeg fatter det ikke! Og samtidig har jeg det som om det er ÅRTIER siden jeg sidst havde et normalt liv og var så heldig at kunne se alle dem jeg holder af hvornår jeg ville det.

I morgen flyver vi til Thailand og vi GLÆDER os som små børn! Til at starte med glæder vi os til den 7 timer lange flytur, hvor vi HÅBER at kunne se en masse gode, nye film :) Derefter glæder vi os til en måned, i det jeg er fuldt og fast overbevist om er noget nær Paradis! Jeps! Vi lander i Bangkok, overnatter på New Road Guest House (som er ejet af Jysk Rejser) og tager forhåbentlig enten bus eller tog (9 t. eller 14 t.) op til Chiang Mai, hvor vi skal bo på et lækkert hotel i 4-5 dage. I Chiang Mai skal vi mødes med Lars og hans kammerat, to jeg kender, der er fra Hjørring. Det er tredje gang Lars er i Chiang Mai, så han er vores uofficielle privat-guide :) Derefter kommer vi på een eller anden måde (transportvis endnu ukendt) ned til Thailandbugten til Muang Chumpon, hvor vi skal sejle ud til Ko Tao - her satser vi på blandt andet at ta' dykkercertifikat. Derfra sejler vi videre ned til Ko Phangan og derfra videre ned til Ko Samui, den største ø på sydøstkysten. Herfra flyver vi sikkert op til Bangkok alt efter hvad datoen siger :) Så det bli'r fedt!

Kære Danmark - pas nu godt på jer selv. Vi ses om en måned :)

Kærlig hilsen Mai

Hau AB, scheisswetter!!

Foelelsen af at vaere blevet SNYDT sidder stadig i mig. Hvorfor lige OS? HvorFOR tager vi til et af de smukkeste steder i verden, for saa at blive moedt af regn, regn, regn, regn og ATTER regn??

Suk. Naamen, vi slap da vaek fra Brisbane og den forfaerdelige humidity.. Jeg har naesten helt glemt hvordan solen ser ud og hvordan det maerkes at blive skinnet paa...

Vi tog paa baadtur med the New Horizont.. Opgraderet GRATIS (vi highfivede glade hinanden, da det gik op for os at vi i teorien faktisk havde sparet $ 69, idet vi sku ha' vaeret med den billigere udgave, som saa blev aflyst pga vejret) tog vi afsted med baaden og 19 andre unge mennesker - en skoen mikstur af irrere, englaendere og tyskere - ud mod the Whitsunday Islands.

Det var da en superfin tur. Jeg noed virkelig regnen og den massive vippen. Det var ogsaa rart, da jeg braekkede mig tre gange i traek fredag morgen. Hoejdepunktet var dog da jeg slog min fod paa koralrevet i et halvhjertet spasserforsoeg paa at snorkle. Supersuper fin tur kan I tro.

Humoeret var faktisk hoejt hele turen - jeg kunne ikke lade vaere med at grine, da jeg knaekkede mig udover raelingen. Det var simpelthen for aandsvagt! Katrine slap heller ikke.. gnaegge gnaegge :D Maden var rigtig laekker og vi hyggede os med kortspil og lege om aftenen. Festlig forsamling faktisk :)

Tilbage i Airlie Beach regner det stadig og jeg er ved at faa SPAT! Bruce Highway nordpaa er lukket og.. Det er bare saa TYPISK! Derfor har vi droppet Magnetic Island og vores billige scuba diving course. Vi ville bare blive mere deprimerede af at tilbringe endnu flere regnfulde stunder i et nyt vaadt paradis. Hvis det overhovedet nogensinde ville lykkes os at komme vaek herfra i bus!

DERFOR har vi netop koebt dyre flybilletter til SYDNEY - vaek fra dette regnfulde, vaade helvede. Vi tar herfra tirsdag (i skrivende stund er det soendag).. Det foeltes en anelse somom at HELE verden var i mod os da vi tjekkede vejrudsigten i Sidney, hvor det sku blive regnvejr praecis de par dage vi vil tilbringe der.. HVAD SKER DER?
Fra Sidney vil vi ned til Melbourne, videre til Adelaide og saa derfra ind til Alice Springs og Grand Canyon. Men hvem ved, maaske sker der IGEN et eller andet maerkeligt, saa vi blir noedt til at aendre planerne igen. Vi faar se... :)

Ellers er vi begge sunde, raske og glade - endnu. Ulme.


Kaerligst
Mai

Vi sir tak til Byron Bay.. og HELLOOO til Brisbane!

Åååh.. Er det virkelig en måned siden jeg skrev her på bloggen sidst? Jeg skal da hilse og sige at tiden flyver afsted.. Nå, men det er vel bare at komme igang så.

JA! VI SPISTE NORSK MYSEOST I BYRON.. De norske jenter og jeg blev ellevilde da vi fandt den lækre brune ost på hylderne, direkte importeret fra skandinavien :)

Måneden i Byron Bay kan på mange måder beskrives som dybt nuanceret. Der var tider hvor vi NÆSTEN kedede os, tider hvor vi elskede det faktum at ha stranden som nabo, for hvor FIK vi dog virkelig svømmet meget, ja, faktisk næsten hver dag. Enten var det en morgendukkert eller en frisk nat-dukkert (dog aldrig alene, vi var altid mange), eller osse var det lange, dovne eftermiddage i solen med to-tre lange svømmeture. Det var virkelig skønt. Der var tider i begyndelsen hvor vi troede vi ville finde arbejde for en måned.. Optimismen fortog sig dog hurtigt, da det gik op for os at det var lettere sagt end gjort. Vi arbejdede dog i rundt regnet attenogethalvt minut som promotionspiger for et diskotek, men nægtede faktisk at fortsætte arbejdet, da det gik op for os hvor GENNEMsuper LATTERLIGT det var at dele flyers ud til folk, der ikke gad ha dem. Direkte dumt. Fra den dag af tog vi dog imod alle flyers der blev rakt imod os med smil og mangen tak.. bare for at være venlige mod de stakkels promotere. Der var tider hvor det regnede og tordnede og lynede hele dage og nætter og hvor vi lå inde og så Friends hele dagen med de andre i lejligheden. Det var hyggeligt :) Der var dage hvor vi var ved at gå ud af vores gode skind af spat og fnidder over dem vi boede sammen med. Så var der osse de dage hvor vi havde en masse at gøre med politiet... Det er sådan set et helt kapitel for sig selv, så det kommer nu :)

Det var en mørk og stormfuld nat.. Heh. Ej, det var nat og Katrine og jeg var på vej hjem fra byen. Lasse lå allerede hjemme og sov, og de andre var stadig i byen. ANYWAYS, vi gik hjemad. Da vi stod foran vores hoveddør tændte lyset udenfor automatisk, hvilket jo var dejligt.. Jeg satte nøglen i døren, og idet jeg drejer nøglen sætter Katrine, som står lige bag mig, i et VOLDSOMT og MEGET højt skrig, hvilket resulterer i en kædereaktion af adskillige høje og faktisk bange pigeskrig fra os begge, fra mig dog uden at jeg ved hvad der sker bag mig.. Min første tanke er at et eller andet dyr har skræmt hende, og eftersom hun skræmmer mig med sit skrig så.. ja, så er det svært ikke at blive ved med at skrige, så vi styrter begge febrilsk op af trappen, og ender oppe i sofaen, hvor jeg begynder at grine, mens jeg prøver at få spurgt hende hvad der skete.. Katrine smågriner og hiver efter vejret, men på en lidt anderledes måde. Det viser sig at der simpelthen kom en NØGEN mand løbende med en t-shirt trukket over sit hoved, som så hurtigt tog fat om livet på hende, stønnede ind i hendes ene øre mens han stødte sit underliv mod hende.. og så var han væk igen, i samme sekund vi begge begyndte at skrige.
FØJ, HVOR ULÆKKERT ER DET IKKE!? Folk er SYGE i hovederne!
Efter at vi havde fået pusten igen blev vi begge ret bange, for han ku jo stadig være der ude og ham Lasse der.. nja, han gjorde ligesom ikke rigtig så meget for at hjælpe os eller noget. Vi fik nosset os sammen til at gå ned til døren og glo ud igen, og derude kom vores nabo så til syne... HAN er osse et helt kapitel for sig selv. Jeg ku skrive døre op og stolper ned (eller hvad nu man sir) om hvor dybt MÆRKELIG han var.. Det er basically en virkelig lang historie om hvorFOR vi tror det, men vi er RET sikre på at det var ham der var flasheren slash blotteren slash klam nøgen mand som rørte og stønnede på Katrine... Og ham boede vi ovenpå en hel måned!


Af mærkelige ting om ham kan nævnes at han sov om dagen og var vågen om natten, idet han efter sigende (citat ham selv) havde en chip indopereret i sin hjerne, således at han kun kunne sove om natten. Aha. Desuden var han.. altså, han var bare for sær. Han stod altid parat til at glo på os ud af hans patienner når vi forlod lejligheden og han havde altid en eller anden syg eller underlig kommentar at gi os med på vejen. FREAK AF FØRSTE RANG! Nåmen, hvad der ellers skete den nat, da blotteren valgte at være klam, var at vi nærmest løb ned i byen for at finde de andre piger, som begge gik alene rundt, mens jeg ringede til politiet. Det endte med at vi blev samlet op af politiet, som så kørte os hjem igen og vi afgav forklaring på hvad der var sket og de fik osse en lille samtale med vores underbo. Pigerne kom hjem i god behold og det skete aldrig igen. Men ham naboen/underboen der.... Han var virkelig en tand for underlig.
Dette er nok den væmmeligste oplevelse vi har haft.. og osse en af de eneste. En anden var da vi var i Los Anderledes, på vej i bus ud til Venice Beach en sen aften... Da var Katrine og jeg stadig naive, unge backpackere (det føles som årtier siden vi startede vores rejse) og vi havde svært ved bare at ignorere når suspekte typer snakkede til os. Det samme havde vi det med denne tydeligt mindre kloge fede mandsling som begyndte at snakke til os.. Og han blev ved. Da vi så stod af bussen stod han osse af.. Før jeg vidste af det gik han helt tæt på mig, sagde at han godt kunne li mig og tog om min nakke og pressede mit hoved op mod hans. Jeg fik heldigvis vristet mig fri og Katrine skubbede til ham og vi skyndte os derfra.. Han vendte bare om somom ingenting var sket og gik den modsatte retning.. Heldigvis! Det var en ret klam oplevelse :(

MEN, så har det vist osse kun været nærmest gode oplevelser. Vi havde en rigtig dejlig måned i Byron Bay og jeg savner det faktisk allerede, selvom det kun er knap to uger siden vi forlod det. Måske, hvem ved, tager vi en weekendtur derned igen.. Det er trods alt kun halvanden time i bil (hvilket foruroligende nok er 4 timer i en greyhoundbus... LANGSOM!!). Nu er vi så i Brisbane, hvor der ingen strand er og som i virkeligheden bare er en stor storby. Her bor over 1 million mennesker. Jeg savner lidt det der lille samfund hvor man hilser på folk på gaderne osv. Der var nu alligevel dejligt. MEN, nu sku der tænkes på den økonomiske situation og jeg har slet ikke LYST til at tænke på hvor meget minus jeg har på min danske konto.... Jeg har et godt bud, men jeg skal liiige ha nosset mig sammen til at spørge moderen.. Hun behøver ikke fortælle mig det før jeg spørger! Gys. Nå, men...

... Vi ankom til Brisbane søndag aften d. 30 november. Vi var ved at DØ under vægten fra vores ENORME backpacks. Pyhada. Vi mødte Lyndsey, en engelskspansk pige vi boede med på Cook-øerne, inde ved centraltogstationen, fik os en hurtig drink og en snak med en pige der måske ville kunne skaffe os arbejde i et call-centre og så tog vi toget mod Yeronga, ca. 20 min i tog fra centrum.. Her lå Lyndseys hus nemlig, hvor hun boede sammen med et HAV af mennesker; belgiere, hollændere, tyskere og en sjov blanding af andre specielle nationaliteter. Alle unge backpackere :D Og guess what, allerede efter to døgn i Brisbane, som blev brugt på intensiv jobhunting og uddeling af resumees, kom vi til interview på callcenteret. Vi blev ansat på stedet og sad to dage dvs 16 timer og lyttede til de andre snakke i telefon med kunderne. Og fra og med sidste torsdag fik vi vores egen computer og telefon og script og så kørte den ellers bare derud af...


Jeg har optaget et par MEGET spaendende og interessante videoer, som vil give jer en meget lille fornemmelse for hvad vi sidder og laver... Der var selvfølgelig ikke nogen der bed på eller gad tage telefonerne i en sådan grad at I får lov at opleve et salg.. Det må I prøve at forestille jer så.. :P EEEh.. Og indtil videre må I forestille jer det RIGTIGT meget... Uploader videoerne senere.. :)

Jeg kan da osse lige prøve at beskrive det med ord.. Ahøm. Rømme rømme mig. Vi er Smart Group som er ansat af Integral Energy, som er en retailer, hvilket er det samme som et billing company ( I må selv regne oversættelserne ud, for det er simpelthen for meget forlangt for mig - klokken er aften og jeg er træt og sidder på en dårlig luftmadras) :P Hvad vi sidder og prøver på hele dagen er at ringe ud til folk der er bosat i Queensland og overtale dem til at choose os som deres nye retailer, idet vi tilbyder dem en 4 % discount off top of every single electricity bill guaranteed for the next two years... Vi er nemlig bare et billing company, vi er ikke dem som supply’er the power, det er nemlig Energex, der gør det.. They own the lines and they read the meters. Forstår I det? Så det svære ved det her er at få folk til at ville lave den ændring at nogle andre skal til at sende dem deres regning i stedet for Origin eller AGL som er the main-retailers i Queensland. Oveni hatten skal vi prøve at få folk til at huske på en deregulation som skete sidste år, hvor de blev tildelt en retailer, hvor de praktisk talt intet valg havde. Det har de nu, så det er derfor vi prøver at få dem til at indgå en kontrakt med os. Vi konkurrerer med andre retailers som AGL og Origin, som osse prøver at lokke folk til at signe en kontrakt og få discount. Vi tilbyder osse folk et rewardscard som de kan spare penge med når de køber petrol, food og clothing, så BASICALLY er det her en winwinsituation... Så man kan egentlig ikke sige at vi sælger noget, vi prøver bare at få folk til at indgå en kontrakt.. Og SÅ mange mennesker er DYBT skeptiske omkring at indgå NOGET som helst med nogensomhelst over telefonen... Når vi snakker med dem og efter at vi har fyret hele smørren af, alt hvad vi kan komme på at sige af gode ting, og de så gerne vil ha den her discount, så skal de finde deres electricitybill og vi skal ha en masse detaljer som en såkaldt NMIcode, the supplyperiode, tallene under Usage kWh og the total Pay Amount of the bill... Så skal vi regne alle mulige ting ud på lommeregneren, som om vi var seje og revisoragtige 8-D

Det svære er osse at opretholde fokus for kundens vedkommende, så de ikke mister interessen på halvvejen og synes det er for besværligt, for i bund og grund ER 4 % ikke ret mange penge.. men det jo stadig penge OG raterne stiger og stiger hernede, så folk har BRUG for discount ;-)Efter at vi har fået alle oplysningerne kommer næste udfordring at få kunden igennem en recordingphase for at protecte dem fra fraud and misinformation, hvilket nogle gange er en BYLD... Her bliver de tit skeptiske igen, for efter at ha svaret YES til hundrede spørgsmål fra verdens kedeligste monotone mandsstemme skal de sige ”I Agree” til det allersidste spørgsmål, og her slår det simpelthen bare klik for nogen nogle gange....

Ja, det et vældigt spændende job.. :) Første dag solgte jeg til en kunde.. Anden dag til nul.. Tredje dag til fire.. Fjerde dag til nul.. og i dag solgte jeg til to :) Vi skulle helst sælge minimum fire pr dag, men eftersom vi er nye så gør det ikke rigtig noget.. og hvis vi intet sælger, så kommer vores supervisors over og hjælper os og gir os gode råd.. :) Der er flere som er VIRKELIG dygtige, som bare.. jamen, jeg VED fanme ikke hvad de siger, men de kan nok sælge 8-10 stykker på en dag.. Dem der kan det tjener BOKSEN på commision... Vi er fast timelønnede og får en god løn om vi så sælger noget eller ej, men hvis man er god til det kan man virkelig tjene mange penge.. Nogle tjener 2000-4000 danske kroner ekstra OM UGEN fordi de kan finde ud af det.. Det fede studiejob! En af drengene her på kontoret solgte 21 på EN dag i sidste uge.. Han er fuldstændig syg til det.. Han har rekorden indenfor smart group, som er et landsdækkende firma. Han har kun arbejdet med den her form for telemarketing i et par måneder. Jeg går ud fra nogle folk bare er naturtalenter.. :)

Det er en broget blanding af folk vi arbejder med.. Og selve vores arbejdsmiljø er megasjovt. Det er MEGET frit og åbent.. Vi hører altid høj musik, folk står og danser mens de snakker i tlf og vi spiller en masse med vores homemade elastikbold... De fleste af vores kollegaer er enten bøsser, lesbiske, freaks eller bare almindelige, måske relativt vilde unge mennesker.. Lad os bare sige det sån at det selvfølgelig godt KAN være kedeligt at sidde ved computer og med tlf hele dagen, MEN at det sjældent er det :) Dagen går selvfølgelig med opkald, men osse med at grine af folks mærkelige navne, peptalks fra vores osse meget suspekte supervisorer (den ene er en meget dedikeret bøsse, den anden en ligeså meget dedikeret he-she, hun hedder Minnie :)) og med alle mulige andre skøre ting SAMtidig med arbejdet... Hver dag, en time før vi får fri, blir lyset slukket og diskokuglen i loftet sørger for god stemning :D

Minnie og jeg... :o)

En anden lille sjov detalje er at HVER gang man har været så heldig at få en kontrakt ud af huset, så går man op og skriver sit salg op på en tavle ud for sit navn, ringer på en klokke og så blir man klappet og hujet af af samtlige fyrre mennesker.... Det er meget motiverende :D

Hvad mere er der sket? JOOOOOH, vi har fået et nyt sted at BO!! Hvilket vi er MEGET MEGET glade for.... Efter en uge i huset i Yeronga var vi begge to ved at blive dumme i nakken af at bo med så mange mennesker; intet plads i køleskabet, et usselt badeværelse, en virkelig dårlig luftmadras på gulvet, heeeeeede og tyve minutters gang til toget, tyve minutter I toget før vi var på arbejde... NU bor vi i airconditioneret (:P) lejlighed 10 minutters gang fra arbejdet, eget værelse med stor seng og store skabe og store SPEJLE, eget kæmpe badeværelse, og så dele vi stue og køkken og balkon med lejlighedens ejer :) Her er desuden internet og swimmingpool og et lille gym, hvilket jo er ren luksus :)

GLÆDE OVER NYT STED AT BO!!

Nu skal de næste par måneder bare bruges på at spare penge op og slappe af. Vi fik vores første paycheck for 30 timers arbejde i fredags... 479 $.. Dejligt! Jeg har det heeelt fint med kun at betale 9 % i skat.. :)

Julestemningen har det lidt

svært ved at finde vej til Australien. Her er så frygteligt, frygteligt varmt, at jeg TIT OG OFTE savner kulde, sjap, sne og lortevejret hjemme i Danmark. Det troede jeg aldrig ville ske... Jeg kan vel egentlig ikke tillade mig at klage.

Nå, tror jeg vil smutte ud på balkonen og solbade lidt til lyden af The Killers og med en nye krimipapaerback, som jeg desværre tror ikke er fantastisk go.. Jeg gir den en chance.

Jeg håber I har det godt.. Jeg savner jer alle!

Kærligst Mai..

Roadtrip - notes from af cell phone.

Roadtrip with Øyunn, Andrea, Lasse, Rune and Katrine!!

Mandag. Så kom vi til Brisbane efter kun halvanden til to timers kørsel, så er vi halvvejs mod Noosa Head :) Um, McDonaldsmad og bilen kører stadig uden problemer! Vi tøser sidder bagi og hygger, drengene styrer kortet og finder den rigtige vej. JAA!! :)
Ah, så var vi i Noosa Head ved et-tiden. Det første vi gjorde var, meget spontant, at lege tre jet skies, altså vandscootere, det var FEDT! Vi sad to og to og så fyrede vi den ellers bare af. I en lige linie ud til et område uden andre både og mennesker og så havde vi nok ca en halv times freeride :) Detefter handlede vi ind, spiste frokost helt nede ved vandet i selskab med store kalkunagtige fugle. Fuglelivet i Australien må siges at være imponerende! Vi handlede mere ind og begav os mod River Head. Vi er der næsten nu og klokken er ni om aftenen, mandag, første dag på vores roadtrip. Planen er at sove på en parkeringsplads, enten i bilen eller under åben himmel :) I morgen tidlig klokken seks sku vi gerne til et møde hos vores biludlejer, hvor de fortæller os relevante ting om vores fourwheeldrive og Fraser Island og halv ni skal vi med færgen til et sted lidt under Kingfisher Bay på Fraser Island :)

Tirsdag. Så fik vi osse prøvet at sove SÅ elendigt som vi nogensinde havde prøvet det. Eller, jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv.. Men BOOOAR.. hvis ikke Katrines ben lå i mit hoved, så var det Øyunns numse.. Vi lå seriøst klinet op af hinanden, mai-umuligt at få en decent nats søvn på den måde! Drengene sov første halvdel af natten ovenpå Pippi (en bil skal ha et navn, og det blev Pippi, idet vi lige i starten af turen hørte en rocket, svensk udgave af her-kommer-pippi-langstrømpe, som vi alle skreg ubehjælpeligt højt med på.. Men er vel skandinaver :)), vores røde van, lige indtil det begyndte at regne, så rykkede de indenfor as well. Klokken bæ stod vi op, Øyunn fik startet Pippi eftersom Lasse ikke kunne (haha :)), vi fandt vores carrentfirm og afsted det gik i MEGA fourwheeldrive fra Harvey Bay til River Head, hvor færgen gik fra. Vi nåede det lige OG vi nåede osse at hæve penge OG købe pølser, som vi skal ha i aften til vores lækre dåsespaghetti J Nu har vi lige spist frokost på en picnicplads, første stop på Fraser, og Runes mad var ved at blive nakket af en LIDT for modig fugl, og der var fluer overalt, som i VIRKELIG overalt.. Disgusting! I skrivende moment er vi på vej til Lake McKenzie. Vi håber vi når frem i live, tracken / vejen er virkelig vild!! Den kan på det nærmeste sammenlignes med en meget voldsom rutsjebane!

AHHH, Lake McKenzie var LÆKKER!!

Vi badede helt vildt i det ferske vand (her på øen er det ikke tilladt nogle at bade i havet, eftersom der er farlige jellyfish og hajer), skønt skønt, det var flot og blåt og havde en perfekt temperatur, og vi legede med bold og freesbee :) Vi var osse ved en anden sø et lille stykke derfra, den dybeste og flotteste sø omgivet af kæmpemæssig ørkenagtig strand... Vi var i Happy Valley og fik indtaget vores daglige ration af chokolade og chips og is (jaa.. Vores forbrug er virkelig voldsomt hvad angår usunde ting, men vi har vist osse en stille aftale om at når vi kommer hjem til lejligheden skal vi være liiiidt sundere :D), went on og så Elis Creek, en lille flod man ku gå i og lade sig flyde ud til havet.. Det er simpelthen så øvagtigt at man ikke må bade i havet. I skulle se det, det er SÅ skønt, perfekte begynder-surfer-bølger! Anyways, vi fortsatte op af stranden, så et gammelt skibsvrag, der skyllede i land i 1935, og som bare lige siden af ligget der på stranden.. Videre vi kørte til en campingplads, men vi gad ikke betale, eftersom vi allerede havde købt en campingpermit for the beaches, så vi besluttede at vi godt ku undvære toilet og bad.. Så nu har vi sat vores telt op på stranden.. Det bare SKØNT!! Jeg kan blive ved med at gentage for mig selv.. This is life, how it should be.. Det er faktisk blevet sån, at hvis en af os sir This is life... Så er der en af de andre der fuldfører sætningen.. Haha :P Vi har lige siddet nede midt på stranden og set solen gå ned bag klitterne, men vi vinkede til bilerne der kørte forbi og nød bølgernes lyde, ja, naturens lyde. ÅH! Nu sidder vi i en rundkreds og Lasse steger pølser på hans minikomfur, som fulgte med i købet af Pippi, og koger nudler.. FRYD!! :D

Onsdag. I aftes kom der dingoer!! Vi sad under stjernerne i mørket og nød livet og pludselig gik der to dingoer (for folk, der ikke ved hvad det er, er det hundelignende dyr.. Vildhunde kunne man måske kalde dem.. Overalt på øen er det skilte med påskrifterne ”Be dingosafe”.. Det er absolut forbudt at fodre dyrene, og det gælder åbenbart om at holde sig i ro, når der nærmer sig, så skulle de ikke gøre noget..) lige forbi os, som i en-to meter fra os. Vi lyste lidt på dem, men de ikke så meget som vendte snuden mod os. Jeg glemte os at skrive i går at vi så en hval, da vi kørte langs stranden.. AH, NATUR!! Men idag vågnede vi alle klokken virkelig tidlig.. Jeg stod op halv syv af egen fri vilje! Der var uudholdeligt varmt i teltet, men set i lyset af at vi ingen liggeunderlag havde, sov vi vist nogenlunde. Rune og jeg tog en lille løbetur op af stranden inden morgenmaden, og vi solbadede klokken otte om morgenen.. Lidt mærkeligt :) High tide tillod os først at begynde turen mod Indian Head ved ni-halvti-tide. Her vandrede vi i VOLDSOM hede op på toppen af et udsigtsagtigtpunkt, hvor vi stod og gloede i ret lang tid sammen med femhundrede andre hvalhajdelfinliderlige backpackerturister.. MEN vi fik osse spottet skildpadder, delfiner, sorte hajfinner, hvalhop og hvalsprøjt.. IKKE dumt! Gid man havde haft en kikkert. NU mangler vi bare at se en stor, fed, farlig slange og en vammel, uhyggelig tarantel. Det behøver dog ikke ske. Herefter kørte vi fem minutter op til Champagne Pool. Ikke videre interessant. Derefter tog vi tilbage til strand-highwayen ned til Eurong, hvor vi tillod os selv at spise og tykke og mætte på et resort, der havde buffet. UUM! Vi camperede på Central Station, midt ude i indhegnet regnskov, og gik tidligt i seng.

Torsdag. AT VÅGNE AF ABEAGTIGE SKRIG!! Nogle SYGE fugle de har hernede!! OG JEG KOM I BAD FOR FØRSTE GANG, uuuden at det indebar en sø eller et hav, PLUS der var sæbe.. endda mit eget!! :D Heh. Det var dejligt. Nu ligger vi ved Lake McKenzie, hvor vi osse var i tirsdags.. Skønt! Vi tager herfra halv et, skal til Kingfisherbay og med vores færge.
Lørdag. ÅH GUD, for nogle dage! Torsdag forlod vi Fraser Island, det lykkes os at misse vores færge, EVEN FUCKING THOUGH vi kom lang tid i forvejen.. Vi spørger stadig os selv hvordan det kunne ske.. HELDIGVIS mistede vi ingen penge på hverken færgebillet eller billejen.. HELDIGHED PÅ SKANDINAVERNE! Vi begav os mod Brisbane, lidt forsinket men med højt humør, og fik booket os ind på et hostel for natten.. – Åh, GUD, så skønt det var med søvn i en rigtig seng! Der var dog total sauna og mandesnorkning i mit rum, men det er jeg efterhånden ved at være vant til J Fredag brugte vi i Brisbane. Vi brugte relativ lang tid på at finde ud nordpå (det skal lige siges at Brisbane er RET stor!... Hovedstaden i Queensland er den jo osse ;)) til min dreadlocksalon.. Jeg lavede en tid til onsdag,men jeg ved sgu ikke om jeg orker offentlig transport helt derud fra Byron? Nåå, men derefter, og efter at vi havde mæsket os i subway til morgenmad, blev vi piger sat af inde i midtbyen, drengene ville 40 km ud af byen for at wakeboarde. Total spontant gik vi ind i en enorm piercingbutik.. Da vi gik ud derfra en time senere, var vi tilsammen seks piercinger rigere! Jeg vil gerne afsløre at jeg fik to...... Hahaha, så kan mine dejlige forældre få lov at gætte lidt på hvor mon :) :) Vi kunne endda opslå en konkurrence! (Maria og Mads må ikke ha lov..) Men jeg lover at de er pæne.. :P Drengene kom lidt efter.. De måtte skuffet erkende at wakeboarding-stedet havde lukket.. Research, drenge!! Det sjove var at drengene ikke bemærkede vores piercinger før cirkus HUNDREDE år efter! Hvad er der GALT med mænd?? Typisk!... Og SÅ opstod der VILD drama!! Runes pung var væk. Vi brugte rigtig lang tid på at lede efter den, men væk var den. Vi kørte ud nordpå igen og ga vores tlfnumre væk til butikkerne som lå omkring dreadlockbutikken.. Nå, men fuck det lort. Han fik spærret alle sine kort osv, der var jo ikke rigtig noget at gøre ved det. Men, ikke nok med det.. Om aftenen tog vi på et dansested med livemusik og tequila.. Puh! Her går der så en yndig pige rundt og giver kondomer ud til folk. Tak for det da. Rune og jeg skulle selvfølgelig åbne vores, men de var VIRKELIG pakket godt ind, indhyllet i både hård plastik og pap.. Det ender med at allerede uheldige Rune, som hverken kom ud at wakeboarde og som mistede sin pung, brækkede halvdelen af sin fortand.. Skal vi ikke bare blive enige om at det var uheld nok på et døgn for stakkels Volshøj?
Vi sov tæt på hvor færgen til Moreton Island sku gå fra næste morgen.. KÆFT, hvor skal det LIGE understreges at man bare sover SÅÅÅÅ dårligt i stakkels Pippi når man er seks mennesker om tjansen! På et tidspunkt klokken lort om natten hoppede Katrine og jeg ud og lagde os godt tilrette i en kæmpe jordbunke med vores soveposer. Forpulede myg og fugleskrig gjorde dog oplevelsen mindre god. Vores ben er nu SPÆKKET med stik. Tak for det. Klokken lort stod vi op og fik rigtig venlig hjælp af vognmand til at finde vores færge. Aussies er ALTID så hjælpsomme, det er så dejligt! Igen ved færgen fik Rune og jeg venlig hjælp til at finde en tandlæge i nærheden, mens de andre tog den planglagt afgang klokken otte. HELDIGVIS fandt vi dentisten og han havde tid til at lave tanden.. PÅ EN LØRDAG!! Skønt med held istedet for uheld! Pippi ydede sit absolut bedste på vej til næste færgeafgang, vi løb og piftede og hujede og kaptajnen grinede, men vi nåede færgen kl ti til Moreton Island! Lykkens dag! Det var allerede anden gang på den dag vi løb efter en færge.. Lige da de andre var gået ombord på færgen, og vi havde sat os ind i Pippi parate til at finde en tandlæge, opdagede vi at Lasse stadig havde bilnøglen. Det medførte akurat samme forestilling som vi præsterede et par timer efter.. Hehehe... Det sjove er, at efter en dejlig dag på Moreton, hvor vi var ude at sandboarde (lad os bare sige at vi alle sammen havde sand.. OVER DET HELE bagefter.. Andrea og jeg var osse så heldige at få klinet det ud i hele masken, munden og næsen.. Skønt.) skulle vi lige ha nogle af billederne fra sandboardingen inde i en butik hundrede meter fra færgen.. OG DE VAR SÅ LANGSOMME. Det endte med at vi alle spænede for at nå færgen.. IGEN! :)
Fra Moreton Bay kørte vi til Surfers Paradise, indlogerede os på et hyggeligt hostel lige ved stranden og tog på pubcrawl med en masse andre backpackers. SJOVT!! Forinden badede vi selvfølgelig.. Katrine og jeg var MEGET tæt på at blive overmandet af en KÆMPE kakkerlak.. Fuuuuuuuj!! Efter en rigtig god bytur, stod vi op dagen efter og glædede os alle noget så afsindigt til at komme på plads i lejligheden, få pakket ud og sove i rigtige senge og bade på vores eget badeværelse.. En FANTASTISK roadtrip, som sent vil blive glemt!! :D :D :D

Her ses et mor-barn-toilet, hvorpå Katrine og jeg ladede vandet :D

Kan man ikke se karlsvognen på Australiens himmelhvælv??

NU spørger jeg nok dumt.. Men vi har en meget heftig diskussion i gang og jeg kan ikke HELT finde ud af hvad jeg tror på. Rune påstår hårdnakket at man ikke kan se karlsvognen på himmelen hernede, mens Katrine lige så stædigt påstår at hun altså så den i nat.. Rune har ikke HELT argumenterne i orden og kan ikke HELT finde ud af, på en overbevisende facon, at forklare hvorfor det er han mener den ikke kan ses herfra.. Kan den det??

Surfcamp 2008

HERRE JEMINI! Hvis jeg havde tal på alle de bølger der har prøvet at gøre det af med mig den seneste uge.. I guder, hvor har det været vildt! Tilbage i Sydney bestilte vi vores surfcampophold på WorknTravel-kontoret.. Vi siger LALALALALA og glemmer hvad det kostede og glemmer hvad vi KU ha sparet hvis vi havde købt det hjemmefra. PYTskidt, det var alle pengene værd, ohne zweifel!!

Vi lagde ud med at forlade Sydney mandag morgen d. 20 oktober klokken absolut ass om morgenen. Kat og jeg var mildt sagt ved at gå til da vi sku bære alt vores bagage hen til pickuppoint. JESUS! Og ja, vi har da måske shoppet en LILLE tiny smule, men ikke da i en saadan grad at taskerne burde være SAA tunge. Men jesus, vi overlevede og kom med surfcampbussen. FEDT sted, faktisk en campingplads med fastlaeggere. Det var egentlig en ret stor plads, men der vart naermest kun os fra surfcampen.. Maaske havde det en anelse at goere med at vejret bare var LORT mens vi var der. Jesus christ, med vores held kan man selvfoelgelig ikke forvente andet, men HELT aerligt.. Ha lige lidt mercy med the danish people! ANYWAYS, vejret oedelagde IKKE oplevelsen.. Havet var for VILDT!! Stranden havde vi for os selv, en rigtig god begynderstrand med "rolige" boelger.. My ass, jeg blev fanget i en monsterboelge paa et tidspunkt, og fik slaaet adskillige kolboetter inde i boelgen, jeg fattede ikke hvad der var op og ned.. Megavild fornemmelse. Jeg druknede heldigvis ikke :) Heh. Ej, vi havde en masse instruktoerer med ud der rendte rundt ude i vandet og hjalp os og holdte oeje og holdt os vaek fra de grimme boelger og rippen (det sted hvor man flyder ud til new zealand, hvis ikke man passer paa ;)).. Det var simpelthen fedt. Og hver dag var der en af instruktoerne der agerede proffi-fotograf, saa vi har en masse fede billeder af os selv, der ligner dumme europaerer som proever at lege aussies :) Og, by the way, vi var ca. 40 mennesker paa campen, og.. ja, udover et par enkelte engelske piger og et par tyske, var det ENE nordmaend, svenskere og saa tre danskere.. Skandinavisk atmosphere!

.... En helt igennem fantastisk oplevelse, som var de 4000 spind vaerd :)


BYRON BAY - roadtrip og lejlighed :)


NU er vi saa i Byron Bay, et LAEKKERT sted, en rigtig backpackerby.. Her er folk fra hele verden, spaendende! Her skal vi bo i en lejlighed nede, som i HELT nede ved stranden, ca. 30 sekunders gang fra stranden, med Rune fra Bjerringbro, Andrea fra Volda, Øyunn fra Kristiansund og Lasse fra Lillestrøm, og Katrine og Mai fra nordjyllaaaaand.. :) Vi glaeder os alle sammen rigtig meget. Vi moedte dem alle da vi var i Sydney, og vi rejser alle med work and travel. Men lejligheden er foerst ledig pr. 2 november, saa i den kommende uge, det vil sige fra og med i morgen, tager vi paa ROADTRIIIIP.. Year, det blir FEDT! Lasse har koebt en roed, rusten van, der er en vis tvivl om hvorvidt den van holder roadtrippen igennem, men vi haaber paa det bedste. Vi koerer i morgen tidlig, heading Noose something.. Et sted, hvor det skulle vaere laekkert at surfe, det tager os nok omkring 6 timer at koere derop, hvis alt gaar vel.. Vi blir et par timer og slapper af og koerer saa videre mod Fraiser Islands.. Vi overnatter i Rivers head, hvorfra vi tager en faerdig foelgende dag, dvs tirsdag morgen :) Vi lader den smukke van blive der og lejer en kaempe stor jeepagtig satan, som vi skal koere rundt i paa fraiser islands i et par dage.. Torsdag morgen tar vi indtil fastlandet igen og begiver os ned af.. Naeste stop bliver Moreton Islands, hvor vi skal sandboarde og eventuelt fodre nogle delfiner :) Saa vidt jeg husker overnatter vi her og tager naeste dag mod Brisbane, hvor vi blir til loerdag eller soendag, alt efter hvad der lige kommer til at ske af praktiske ting. Vi skal lige ha styr paa noget bagagehalloej og noget noeglehalloej.. Vi kan selvsagt ikke have alt vores bagage i den roede van, saa vi skal alle meget noeje vaelge en lille smule toej ud, som vi skal ha med.. Det bliver en kende primitivt og lugtende kan jeg allerede fornemme, men jeg glaeder mig :)

Nordmaendene vi render rundt sammen med er saa soede :) Rune og Lasse moedte hinanden i Sydney og har naermest haengt sammen siden. Andrea og Øyunn moedte vi osse i Sydney og, ja, vi har osse boet med dem siden.. HYYYGGEEELIIIIIGT :) Det blir dejligt at komme ind i lejligheden og pakke tingene UD! Kaeft, det blir skoent. Saa skal min store fede backpackersaek saa langt ind under sengen, at den ikke kan ses!

Hvis faderen min skulle vaere interesseret i at beskue lejligheden via Google Earth, saa er adressen 34 Lawson Street, lejlighed nr. 6.. I Byron Bay :) HVIS nogen vil forsoege sig ud i at sende noget post, saa regner vi med at blive boende der i december osse, i hvert fald indtil d. 12.. Derefter blir priserne lige fordobelt pga hoejsaeson.. MEN, adressen er som foelger..

Proffesionals,
Laybeam pty ltd,
CNR Lawson and Fletcher sts,
Byron Bay 2481

Att. Mai Odgaard, 6/34 Lawson St., Gilmore Court.

Men det skulle tage halvtreds aar, eller i hvert fald flere maaneder, for en pakke at naa hertil fra Europa af paa den her tid af aaret.. Saa, bare mail mig og ring med mig, det er vist bedre :)

HEJHEJ, Danmark. Jeg savner jer og haaber I alle er sunde og raske og glade og at I har det goooodt :)

Kaerligst,
Mai (som by the way ER i gang med at soege arbejde ;))

HvorFOR svinger vandet den forkerte vej rundt i vasken?

Nu synes I derude maaske at jeg spoerger dumt, og det KAN maaske osse godt vaere tilfaeldet.. Men jeg maa tilkendegive at jeg ganske enkelt IKKE fatter hvorfor vandet koerer den modsatte vej rundt i vasken, naar man slukker for vandhanen og ser det sidste vand loebe ud i afloebet..? Jeg er klar over at det maa have noget at goere med at jeg befinder mig paa den anden side af jorden - eller hvad? Altsaa, hjemme i kaere Europa loeber vandet MED uret, hernede loeber det IMOD.. Hvornaar skifter det? I hvilket land bestemmer vandet sig pludselig for at svinge i modsatte retning? JEG FATTER DET IKKE!! Hvilken vej svinger det / loeber det ud i Canada? OH, VIDENDE VAESNER, SAA HJAELP MIG DOG!!

P.s. Sydney er den DEJLIGSTE by.. Jeg elsker den! Jeg er ikke meget for storbyer.. L.A for eksempel var temmelig nedern, i hvert fald downtown.. Sydney er heeelt, helt anderledes og er helt sikkert paa min top-ti over snacke steder i verden. Vi blir boende paa dette fem-stjernede YHA-hostel (MED svoemmepoel og saune paa taget.. uuum) - her dejligt og det er i virkeligheden mest som et hotel, men det er AAAALT for dyrt, saa fra tirsdag af og en uge frem bor vi et stykke laengere nede af gaden.. Backpackers City Central hedder det vist.. Det ligner et MEGET alternativt sted. Men vi glaeder os, OSSE til trods for at en nordmand i gaar proevede at bilde os ind at de havde kakkerlakker.. PJAT! Hvis jeg moeder saadan en maa jeg jo bare loebe meget hurtigt ud af badet og saa taenke meget intents paa at vi kun gir 18 spir pr nat... :)

Kaerligst Mai

New Zealand - spasser-Magic, hjemme hos Hartshorne og VOLDSOMT adrenalinkick!

Endelig fik jeg tid til at skrive lidt om alt det vi har oplevet de sidste 8-9 dage. Vi startede ud i Auckland, hvor vi fik vasket toej for foerste gang, spillet lidt pool og i det hele taget bare forberedte os paa den forestaaende bustur, som vi havde booket gennem busselskabet Magic. Vi valgte en rute som skulle vaere mulig at koere paa 9 dage, hvilket passede glimrende, hvis ikke perfekt, ind i vores tidsskema. Det skal lige siges at 13 dage paa New Zealand er aaaaaalt, alt, alt, aaaaaalt for kort tid, saa maaske kommer vi igen :) MEN altsaa, vi bookede os ind paa Southern Discovery-ruten, med start fra Christchurch, hvor vi floej til efter en nat paa nordoeen.

Christchurch blev det foerste hostel, hvor vi brugte vores glimrende kokke-evner og lavede varm mad for foerste gang siden vi tog hjemmefra (og altsaa ikke cupnoodles, men RIGTIG mad :)) - OH MANNER, det var snackt! Jeg mindes stadig det udemaerkede oksekoed, de groenner boenner i ovnen med masser af hvidloeg, guleroedder, kartofler og pastinak.. Uuum. Lykke.

SAA startede Magichelvedet. Eller.. Jo.. Det var fanme nedern til at starte med! Fra foerste sekund af blev vi smaa-uvenner med den latterligt kave nar-chauffoer. Han var uvenlig og DUM at hoere paa.. OG han taendte foerst for varmen i bussen efter en TIME, efter han havde hentet alle cirkus tyve mennesker op i hele Christchurch (som by the way er en rigtig flot, engelskagtig by). Hmpf. Som allerede foeromtalt i sms-beskeder er New Zealand COOOOOOOLD som i freeeezingcold, i hvert fald naar man lige har tilbragt en uge i lumre storbyUSA og paa snacke pacific-paradis-oe.. Og naar man som os to spasser-danskere automatisk begge var gaaet ud fra, ved pakning derhjemme, at naar der er varmt i Australien og USA, ja, saa er der da osse varmt paa New Zealand.. Tro om igen. Men jeg vil gerne lige paapege at vi er langt fra de eneste backpackere der ikke lige har haft styr paa temperaturskalaen. Brrr.

Naa, men her i bussen moeder vi saa de foerste danskere.. Bjoern og Anders fra fyn :) Det betoed at busturen til Kaikoura blev rigtig hyggelig og vi fik snakket om alle mulige maerkelige ting. Anders og Bjoern har virkelig vaeret udsat for noget lort.. I bogstavligste forstand. De fortalte om et arbejde de havde haft, fysisk haardt ko-lorts-arbejde paa farm, hvor landmandens kone var skingrende sindssyg, hvor de ikke havde faaet noget loen fra endnu, om hvordan de blev VOLDsnydt ved koeb af bil i Australien og mistede 15.000 Dkr paa det og om hvordan de bare overhovedet ikke kunne finde noget arbejde. Stakler. Vi gaar saa udfra at de er nogle af dem der har vaeret uheldige, og at vi er nogle af dem som er heldige.. POSITIIIIV INDSTILLIIIIING!

I Kaikoura boede vi paa hver vores hostel (altsaa drengene et andet sted), og aftaltes at moedes om aftenen til Crayfish og danske oel. Um. Crayfish er en hummeragtig, laekker, dyr skalddyrsfisk som man skal spise naar man er i Kaikoura. Froeken Brusvang og jeg taenkte dog at vi ville goere ET eller andet om eftermiddagen, faa en paa opleveren. Foerste skuffelse var da vores svoemning med delfiner blev aflyst. Iiih, oev. Vi regner dog med at det kan lade sig goere paa vestkysten i Australien. Saa blev det til lejning af verdens kaveste, aeldste mountainbikes, og vi cyklede ud til Limestone Cave, ca. 7 km vaek, hvor vi blev vist rundt i saadan en drypstenshule af en gammelnok, der var 80 aar og skindoed, sammen med en amerikansk familie.. DYYYYYBT latterligt. Jeg vil slet ikke fortaelle om hvor dybt kedeligt og traelst det var. Fyrre minutters intens kedsomhed, hvor jeg ALDRIG kunne se hvad grotte-klippe-formationerne kunne forestille, naar den skindoede lyste med sin lommelygte og sagde "And what does THAT look like to you, huh?", hvorefter den lille amerikanske snotunge ALTID ku se hvad det forestillede. Fnys. Efter denne skodoplevelse (hvor Katrine aede mig og sagde at det da ikke var SAA kedeligt) cyklede vi 100 m. laengere ned af vejen til Kaikouras WINERY! Se, DET var baade spaendende og det smagte RIGTIG GODT! Efter rundvisning og smagning af 8-10 forskellige vine, cyklede vi tilbage og saa kom Zack! Vores new zealaender-ven fra Rarotonga.. RIIIIIIGTIG HYGGELIGT. Det endte med at blive en aften, hvor danskerne, os og Zack spiste crayfish og hvidloegsbroed, spillede guitar og sang en masse sange, drak oeller og tog paa pub og spillede pool og dansede. Rigtig god aften.

Dagen efter bestemte vi os for at Magic var nogle roevhuller og aflyste vores reservation i bussen. En anden grund til dansk harme over busselskabet: Ikke nok med at vi faktisk ga' omkring 1800 danske kroner for den busbillet (som dog kan bruges i et aar), saa skulle vi et sted paa ruten SELV soerge for at komme med en almindelig bus fra et sted til et andet, 'for der koerte der altsaa ikke en magicbus'.. NAA!? Jamen, hva' fanden! OG vi sku selv soerge for betaling af den anden aandsvage bus.. FORNEMMER I hvor gale vi blev? Grrr.. TILMED gik der ikke en bus fra Nelson den efterfoelgende dag, men foerst dagen efter.. IDIOTI! Med vores meget hurtige hovedregning ku' vi jo godt regne ud at hvis busserne ikke gaar hver dag fra destinationerne, saa ku' vi jo ikke naa den forbandede rute paa de 9 dage.. Vrede, harme, ondskab. Arhoem. HELdigvis er det jo saadan at vi er nogle meget postivie, spontane, unge mennesker, saa vi bestemte os for at det nu nok gik i sidste ende. Og saa koerte vi med Zack hjem til hans hus og familie i Blenheim, en lille vin-by syd for Picton. Han var saa soed og sagde med det samme at han bare kunne koere os til Nelson naeste dag. Dejligt at moede flinke mennesker :)

Blenheim - chokoladefabrik, mama Karin, burgere og marshmallowdessert.

Fryd. Zack kom selvfoelgelig ikke paa arbejde, saa det endte med at vi alle tre laa i hans seng og saa film og snorkede indtil sidst paa eftermiddagen, hvor vi saa tog os lidt sammen og koerte med hans soester ud til en chokoladefabrik, kiggede lidt og spiste nogle proevesmagninger. Mm. Vi var riiiiimelig taet paa at koere op i roeven paa en anden bil, da Lydia, soesteren, var en anelse uopmaerksom. Paa New Zealand maa man koere bil fra man er 15 aar gammel.. Forrykt. Vi har diskuteret det lidt, Brusvang og jeg, og jeg tror vi haelder mere til den med at gaa til en koerelaerer naar man er 18 end at laere det af sine foraeldre. Til gengaeld er prisen for et new zealandsk koerekort max 1600 danske kroner.. BILLIG VILLY!
Om aftenen lavede mama Karine burgere til os paa bedste amerikanskagtig maner.. IKKE DUMT, sir jeg jer, og hun insisterede paa at vaske vores toej tilmed. Det var deeeeejligt at faa varmt bad paa normalt badevaerelse og sove i normale seng, og, ja, det var egentlig ret laekkert at blive opvartet i hoved og roev :) Til dessert fik vi det LAEKRESTE laekre.. Uum.. Soed youghurt blandet med fersken- og marshmallowstykket. Yummie. Det er min nye dessertfavorit og jeg laver det til jer ALLE sammen naar jeg kommer hjem!

One man and his dooooog looks like Anna Williams, hey, one man and his doooog looks like Anna Williams, hey! Two men and their dooooog look like Anna Williams, hey, two men, one mand and his dooooog look like Anna Williams, hey! Three men... etc etc.

Om aftenen kom en masse af Zacks rugbyvenner over og vi hyggede, spillede, sang og fik nogle drinks. Mama Karin var saa sjov og virkede mere som en god ven for Zack og hans venner, end som moren. Dagen efter koerte Zack os til Nelson - vi tog paa stranden, solen skinnede paa den lune maade, vi spiste ice cream med vingummier og fandt vores Paradiso-hostel. Vi sagde farvel til Zack (vi har lidt paa fornemmelsen at det ikke er sidste gang vi ser ham.. Vi klikkede rigtig godt sammen, saa mon ikke han kommer til Australien og besoeger os :)) og havde en meget afslappet aften.

Greymouth, Franz Josef og Queenstown - BOOOOOOOOAR!!!

Naeste dag hoppede vi paa bussen og denne gang var chauffoeren en ung freak med blaa hanekam, der var varme i bussen og han virkede liiiidt mere outgoing end den foerste spasser. DEJLIGT! I Greymouth var der ikke ret meget andet at lave end at tage paa Brewerytur paa det lokale bryggeri, og efterfoelgende var der BBQ paa et hotel, hvor der naturligvis var baade bar, dansegulv og lokale oel. Her fik vi laert alle de andre som osse var med at synge RANGLE-DANGLE, og det endte med at blive en rigtig sjov aften / nat. Vi kom i snak med Oli fra Schweiz, og saa ku vi jo osse passende snakke en masse schweiertysk igen. Ham fulgtes vi med til Franz Josef naeste dag as well.

IGEN var vi liiiidt uheldige. Men kun lidt. I Franz Josef ku' vi naa at tage paa en halvdagstur ud til gletsjeren, saa det meldte vi os paa. Vi var saa saa uheldige at komme i gruppe med fjortenhundrede (naesten) moegunger fra oesteuropa. De var saaaa langsomme til at gaa og de larmede og hoerte ikke efter og var i det hele taget en byld. Selvfoelgelig stod det ned i staenger, osse saadan hhhvirkelig.. Vores guide sagde at der var faldet 144 mm de sidste 24 timer.. Det lyder som meget, ikk? Men, vi begav os ud paa denne lange, meget vaade gaatur mod gletsjeren.. Man kunne lige saa godt lade vaere med at proeve et gaa uden om vandet, for snart var det over det hele og vi gik over smaa floder og kaemper vandpytter, i vand til anklerne..Vi gik op af bjergene og blev virkelig vaade, idet vi gik gennem vandfald og smuttede rundt paa stenene. Det var fedt! Meget adventureagtigt, og selvom det var lidt skuffende at vi aldrig naaede op paa gletsjeren, men blev noedt til at vende om fordi floden vi skulle krydse blev for voldsomt, saa var det en fed oplevelse! Da vi kom hjem, meget kolde og vaade, saa var det MEGAlaekkert at smide os ud i spaen.. AAAAAH... Og ja, et hostel kan sagtens ha' en laekker varm spa og gratis, spicy groentsagssuppe.. UUUUM :) Saa sad vi derude sammen med Oli, en granvoksen sjoooov amerikansk mand og to tyske piger.. Om aftenen blev vi introduceret for Jagerbomb og vi spillede pool og dansede OG moedte nummer tre dansker, Mads fra Aarhus.

Dagen efter gik turen mod Queenstown - stedet hvor alle de vilde ting skulle ske! Vi koerte i 6-7 timer med en masse stop undervejs, for kodakmoments, nationalparkvandring, spisning, pancakerocks, soeloever og andre spaendende naturting. Naturen herovre er skoen, virkelig flot. Men nu er vi jo nogle der er vant til smukke Schweiz, saaaaa... :)

Vidste I at der er ti faar per person i New Zealand?

YYYYYYEEEEEEEES! Da vi kom frem fik jeg tilmeldt mig mit bungyyjumpspring som skulle finde sted efterfoelgende morgen klokken 8.. GULP, men ikke paa noget tidspunkt overvejede jeg at springe fra, jeg har glaedet mig til det her lige siden jeg fandt ud af at bungy jump eksisterede!! Jeg proevde ihaerdigt at faa Katrine med paa den, men det ku' jeg ikke overtale hende till. Til gengaeld tilmeldte vi os begge sky diving 13.30, altsaa kun nogle timer efter mit spring.. PYH!

Med daarlig smag i munden og kun tre timers soevn stod jeg op klokken syv og lignede noget der var loegn. Eftersom der er fest doegnet rundt i Queenstown blev vi jo noedt til at gaa ud aftenen inden. Vi var paa Buffaloclub, the World bar og Sky bar.. IKKE DUMT, og vi fik selvfoelgelig spillet en masse pool igen. Til aftensmad fik vi FergBurger, som skulle vaere verdensberoemt.. Og ikke for ingen grund, ALDRIG har jeg smagt saa god en burger.. UHA, det kan VARMT anbefales.. Vi naaede osse at spise tre gange der, inden vi tog videre :)

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARGH, HVOR VAR DET BARE FOR SYYYYYYYGT AT SPRINGE!!!!! PuHAda.. Jeg kan ikke beskrive hvor surrealistisk det er at lade sig falde 134 meter ned.. falde, falde, falde, falde.. Jeg tror ikke jeg skreg, jeg kan ikke laengere huske det, men da jeg var nede og fik rykket i den roede snor saa jeg kom op i siddeposition og blev trukket op igen.. SAA skreg jeg! Fy for SOOOOEREN, hvor var det fedt. Hele min krop rystede som en anden spastikers i et kvarter efter.

At tale om et adrenalinkick uden lige. Jeg har selvfoelgelig fotos og dvd af hele seancen. Jeg kan ikke vente med at goere det igen!

Saa sku der skydives... Det er osse noget jeg virkelig har glaedet mig meget til. Her var Katrine som sagt osse frisk, saa vi betale begge 520 NZD for at springe fra ca. 4 kms hoejde, faa en masse billeder og dvd. Det er KROPUMULIGT at saette ord paa hvor fucking vildt det var at blive smidt ud at et fly. Billederne er SAA fede og sjovt og flotte, og filmen er.. ja.. Kaeft, hvor har jeg aldrig proevet noget lignende!

Vi blev iklaedt varme dragter, fik hjelmetingester og briller paa, og saa fik vi hver vores springer paa ryggen og hver vores flyvende fotograf ved siden af. De havde en specialbygget hat paa med kamera og optager og saa tog de billedrne med deres taender.. Altsaa, de havde udloeseren ind i munden :) For det foreste var det for sygt, da vi sku UD af flyvet. Vi havde begge regnet med at man saan sad og SAA hoppede ud, men nejnej.. Vores springer sad og vi hang ud i luften.. Der vil jeg gerne indroemme at jeg var bange.. Saa lavede springeren tre vugge bevaegelser og saa sprang vi.. Der var NO WAY BACK! Det var saa sindssygt fedt!! Naar jeg taenker paa det blir jeg helt vild, det kan slet ikke beskrives! Det er saa absolut heller ikke sidste gang jeg har gjort det. Springet var 45 sekunders frit fald, det var der han tog alle billederne.. Jeg kom til at aabne min mund, og saa var det bare hammersvaert at lukke den igen. Derefter udloeste springeren faldskaermen og man floej op af igen. Saa losnede hun remmen foran og det foeltes vitterligt som om hun spaendte mig af hendes, saa der var jeg OSSE ved at skide en groen ilder. Og saa svaevede man bare lige saa langsomt ned af.. Det var fantastisk! Vejret var PERFEKT og udsigten var breathtaking.

Det var fantastisk. Resten af dagen var vi helt oppe at koere.

Om aftenen, altsaa, i gaar aftes saadan set, sad vi i spa sammen med Oli og fire svenskere, og senere gik vi alle syv ud sammen.. Rigtig, rigtig, rigtig fin dag og aften.
I morges tumlede vi ud i bussen og laa vandret hele vejen til Dunedin, hvor vi er nu. I morgen tager vi til Tekapo med Magic, og saa er det ellers FARVEL Magic, for eftersom der ikke koerte en bus den dag i Nelson, saa kan vi ikke naa vores fly d. 8 fra Christchurch med Magic, saa vi skipper en overnatning i Tekapo og snupper en shuttle til Christchurch.

Aahha. NZ er saa absolut en storfavorit. At rejse er absolut saa fantastisk! Naeste gang jeg skal herned skal det bare vaere liiiidt varmere :) Pt sidder vi paa en netcafe FYLDT med skrigende gongerfreaks. Jeg tror de spiller, de raaber og skriger. Tsk tsk.
Det var vist alt herfra indtil videre.. Nu glaeder vi os bare til at komme til Australien og videre i programmet. En amerikansk, voksen mand som vi snakkede med i Franz Josef paastod at vi ku faa momsen tilbage ude i lufthavnen paa de ting vi har brugt penge paa her i NZ.. DET skal proeves! Desuden har vi faaet flere forskellige fif om alle mulige forskellige ting, lige fra skat til jobs til steder at bo til de bedste steder at goere forskellige ting i OZ..

Jeg vil slutte nu, Danmark. Jeg haaber I alle sammen har det godt! Pas paa jer og saa snakkes vi forhaabentlig snart ved igen..

Kaerligst
Mai

Cook Islands.. og livet paa hostels, indtil videre..

Oh boy. Hvad man ikke oplever... Vi har kun vaeret afsted i lidt over en uge og alligevel foeles det som laaaaahaaang tid siden vi forlod Danmark. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.. Jeg har lyst til at fortaelle om alle de sjove, soede, maerkelige, forskellige mennesker vi har moedt, men jeg ved ikke om jeg kan faa det ned paa papir. Pjat, skaerm. Det er svaert at beskrive. Maaske er det ogsaa fordi det er SAA mange mennesker paa saa realativ kort tid.. Men jeg kan da proeve..

Cook Islands var laekkert! Selvfoelgelig regnede det, men vi snorklede og det var ubeskriveligt fedt. Vores hostel var, som alle andre billige steder, reeeet primitivt. Det var familiejet.

Bill - overhovedet. Mand, far og farfar. Han gik altid i bare taer, og spiste, haevdede han selv, fire bananer og en powpow (papaya) dagligt. Han mindede mest af alt om en abe. En flink en af slagsen :)
Anna - hans kone. Lavede mad konstant. De havde saa uendeligt mange slags kartofler, som de tilbragte paa halvfjerds forskellige maader. Nogle af dem mindre appetitligt end andre. De havde osse de hersens specielle planter, hvor bladene mindede mest af alt om soed spinat og hvor roden smagte direkte FORFAERDELIGT.. En rigtig klaeg substans, som laa og floed rundt i tyk kokossovs. Oh my. Jeg blev lokket i fordaerv, da Zack fra New Zealand paastod at det var rigtig laekkert, og jeg vil da proeve alt hvad jeg kan komme i naerheden. Men.. puuuuh. De tilberedder stort set alt i kokos.
Tess - voksen datter med lille datter paa fire.

Nu vi er ved kokos.. Som nogle af jer maaske ved hader jeg kokos. Jeg synes IKKE det er godt... lige indtil vi flaekkede en frisk kokosnoed, drak maelken derfra og sad og pillede det ud selv.. YUUUUUUMMIE, hvor var det laekkert! OG deres pina colada paa oen var heller ikke dum :)

Da vi var paa hostellet boede der englaendere, tyskere, amerikanere, spaniere og os.. Og en enkelt new zealaender. Alle unge mennesker, paa naer en pensioneret, engelsk kriminalbetjent, som rejste jorden rundt.. Det er ret forskelligt hvordan det er med sociale arrangementer og hvordan man omgaar hinanden paa hostellerne.... Vores klamme hollywoodhostel var ret antisocialt.. OG fyldt med gongere as well. Venice Beach-hostellet var megasocialt, og samtidig meget kleint, ligesaa var Backpackers International paa Rarotonga. Indtil videre har de helt smaa steder vaeret de bedste.

Hvad jeg dog aldrig kommer til at synes er laekkert, er at gaa i bad, hvor fremmede, klamme hippier osse bader eller at roere ved haandtag etc etc etc.. Katrine og jeg er storforbrugere af vores agurkeduftende desinficeringscreme til haenderne! Jeg kan sagtens klare det, jeg vil meget hellere bo smaa sjove steder sammen med andre mennesker, end jeg vil bo paa hotel.. Atmosfaeren og stemningen kan vaere saa helt igennem fed :)

Men, farvel Rarotonga og goddag til New Zealand. Vi tager nu hul paa et nyt land - her bliver vi indtil d. 10 oktober. Jeg haaber I alle har det godt derhjemme, derude og hvor I end er henne! Jeg savner jer alle <3

Cheers, mate :)

Los Anderledes

Vi siger goddag til Hollywood.. Det udviklede sig til meget hurtig fnidder hos undertegnede. Blingbling, neonlys og kameraliderlige gonger-idioter kan man kun rumme i meget korte tidsrum.. PUH! Vores foerste hostel var da fiiint.. Bortset fra den lidt spektakulaere, krydrede lugt der fulgte med de bodeauxroede taepper, og bortset fra de klistrede, langhaarede, gamle hippier, der styrede hostellet, og bortset fra den mindre indbydende morgen"buffet" bestaaende af "grap-a-donut-and-go-down-in-the-basement-and-make-yourself-a-toast"-konceptet... SAA var hostellet da i tiptopform.. YUMMIE! Bare vent til I ser billederne... Klam,klammere,klamt! NU er vi tilgengaeld situated i en lidt anden ende af byen (det skal lige siges at jeg ikke er videre imponeret af L.A.... Universal Studios var FANfreakingTASTISK.. Det var virkelig gennemfoert, perfekt, sjovt, fedt, sjovt... Tja, PERFEKT er vel det mest beskrivende... Det var virkelig, virkelig sjovt :) Men udover det er Hollywood nedern!)... Det er en hel historie for sig selv, hvordan vi fandt herud.. Men det tog tid og energi.. NU er vi tilgengaeld paa det sjoveste, hyggeligste og skaeggeste hostel, hvor vi lige siden vi kom for seks timer har sidet i et faellesrum og entertainetos med andre mennesker fra hele verden.. :) Maa smutte. Hej hej, verden :)

Påbegyndelse af blog-opretning...

... må til, idet jeg skal ud i verden og lege backpackerfreak og hellere end gerne vil holde min familie, min kæreste og mine veninder og venner opdateret med mine gøren og laden... :o) Idag er jeg netop hjemvendt fra Barcelona - fire dages intens kvalli-veninde-tid med hhv Liden og Bøgelund. Det var en rå blanding af tapas, cocobådæbådæbådæ, sangria, havvand, sandstrand, varme, varme og atter varme, ømmer fødder, shopping og forskellige mere eller mindre (u?)ønskede møder med et udbud af Barcelonas mange FREAKS (det være sig snotlækre, hakkede bøsser, nøgen, overtatoveret, spankulerende halvfjerdsårig mand, trans'er, tre-finger-damen og kædemanden, der havde en alvorlig samtale med en hvid, håndfri radio..) - KONGETUR!
Og i dag er der ikke så mange uger til at frøken Brusvang og jeg forlader jer allesammen, for at påbegynde en mindre verdensrejse. Jeg glæder mig stort :)